HR konsulent til FDM

HR konsulent

Er du klar til at sidde i en nøglerolle i en afdeling og organisation i rivende udvikling? Brænder du for at sikre en effektiv HR-administration og har et skarpt øje for detaljer? Kan du sikre, at HR-udviklingsprojekter omsættes til smidige og effektive HR-processer? Så er du måske FDMs nye HR konsulent.

Hos FDM står vi over for en række spændende initiativer inden for HR, og vi arbejder målrettet mod at blive en endnu mere attraktiv arbejdsplads. Derfor søger vi nu en engageret og nysgerrig HR konsulent, som med sikker hånd kan tage ansvar for administrationen og HR systemerne, og som kan sikre smidig overgang af HR-udviklingsprojekter til effektiv drift. Det rummer også store udviklingsmuligheder for dig.

Lyder det som noget for dig? Så læs videre og bliv en del af vores engagerede HR-team.

Om stillingen
Som HR konsulent vil du have ansvar for en bred vifte af HR-administrative opgaver gennem hele ansættelsesforløbet - fra jobopslag, ansættelseskontrakter til fratrædelser og meget mere. Du vil også vedligeholde vores personalehåndbog og -politikker, samt opdatere stamdata i vores systemer som Lessor og E-miljø. Derudover vil du monitorere sygefraværet og sparre med ledere for at håndtere det proaktivt, administrere personalegoder og have ansvaret for praktisk afvikling af trivselsmålinger. Derudover vil du sikre, at HR-juridiske forhold bliver håndteret korrekt og effektivt for både funktionærer og overenskomstansatte.

Du bliver en del af et passioneret HR-team på fire personer, som understøtter og udvikler FDM koncernens mange forskellige forretnings- og foreningsområder – i alt ca. 350 medarbejdere og knap 200 timelønnede fordelt på 26 lokationer og endnu flere fagligheder, hvilket giver dynamik og en spændende kompleksitet i rollen.

Vi leder efter en engageret kollega, som kan kombinere den effektive administration med en servicemindet tilgang til alle medarbejdere og ledere i FDM. Desuden kan du bruge din viden og erfaring til at sikre den smidige overgang af HR-udviklingsprojekter til effektiv drift. Det er vigtigt, at du kan kommunikere din specialistviden med fokus på modtagers situation.

Afhængig af din viden, erfaring og passion vil du også selv få ansvaret for at køre HR-projekter. Det kunne fx være om onboarding, trivsel eller employer branding.

Dine ansvarsområder

  • Alle HR-administrative opgaver i hele ansættelsesforløbet inkl. jobopslag, ansættelseskontrakter, tillæg, onboarding, lønregulering, bonusaftaler, fratrædelser, m.v.
  • Opdatere og vedligeholde personalehåndbog og -politikker
  • Vedligeholde stamdata i vores systemer, f.eks. Lessor og E-miljø
  • Monitorering af sygefravær og sparring med ledere med henblik på proaktiv håndtering
  • Alle HR-juridiske forhold håndteres korrekt og effektivt for både funktionærer og overenskomstansatte.
  • Ansvarlig for den praktiske gennemførelse af trivselsmålinger, herunder drift af målingerne, sikring af proaktiv opfølgning og fungere som kontaktperson for AS3.
  • Ansvarlig for onboarding-processen

Om dig

Det er vigtigt, at du er servicemindet, og at du kan kommunikere målrettet med den enkelte modtager. Derudover forestiller vi os:

  • Du har en relevant uddannelse og har erfaring med ovenstående opgaver fra tidligere jobs.
  • Du har styr på detaljerne og et højt kvalitetsniveau.
  • Du har erfaring med det personalejuridiske område for både funktionærer og overenskomstansatte.
  • Du håndterer opgaver med et smil og en lyst til at løse opgaverne.
  • Du formår at kommunikere dit område og din specialistviden på en måde, som er målrettet den enkelte modtager. Du vil få en stor kontaktflade, og derfor er gode formidlingsevner vigtige.
  • Du er dygtig til at lede mindre projekter.
  • Du er proaktiv og beslutningsdygtig.
  • Vi forestiller os, at du derfor kommer med en alsidig værktøjskasse indenfor HR og kan arbejde på tværs af en divers organisation af engagerede kolleger med vidt forskellige specialistområder.
  • Erfaring med Lessor er en fordel, men ikke et krav. 

Om afdelingen
Du bliver en del af en mindre, men ambitiøs og forretningsorienteret HR-afdeling, som sætter en ære i at understøtte, udvikle og udfordre organisationen med afsæt i forretningens mål og med blik for fortsat at udvikle FDM som en attraktiv arbejdsplads. Vi har en åben, uformel og afslappet omgangstone, hvor hverdagen er præget af proaktiv dialog med organisationen.

I afdelingen lægger vi stor vægt på en løsningsorienteret og fagligt funderet tilgang til opgaverne, og i vores samspil med forretningen er det vores pejlemærker, at vi skal være troværdige, modige og have fokus på at skabe værdi for organisationen.

Selv om vi har hver vores individuelle ansvarsområder, lægger vi stor vægt på at skabe resultater i fællesskab, og vi bruger videndeling, sparring og feedback som metoder til god opgaveløsning og til at blive bedre som team og hver især.

Er du i tvivl, om du skal søge jobbet? Søg alligevel!
Vi ansætter ikke kun efter de faglige kvalifikationer og erfaring, men i lige så høj grad efter personlige kompetencer og motivation. Så hvis du er interesseret i stillingen, men mangler enkelte faglige kompetencer eller erfaringsgrundlag, så søg alligevel stillingen. Du vil nemlig opleve gode rammer for kompetenceudvikling, når du først er ansat.

I FDM har vi desuden et blik for og en målsætning om at fremme ligestilling og mangfoldighed, fordi vi tror på, at det gør os til en bedre arbejdsplads og giver bedre resultater. Så du er velkommen til at søge en stilling hos os uagtet din etnicitet, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Vi tilbyder
I FDM bliver du en del af et mangfoldigt fagligt miljø, hvor vi alle er passionerede for vores fagområder og hvor vi arbejder sammen om hele tiden at blive lidt bedre, til glæde for vores medlemmer og kunder. Derfor er udvikling i jobbet, videndeling og kompetenceudvikling en naturlig del af hverdagen.

Som arbejdsplads vægter vi trivsel og fleksibilitet højt, og vi måler og følger op på trivslen flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.

Du tilbydes en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, herunder pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du kan se frem til 6 ugers ferie/feriefri, ligesom du vil have fri med løn grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn ifm. barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad end du skal være far eller mor.

Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, ligesom du kan melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder diverse medarbejderarrangementer, og som giver adgang til vores motionsrum.

Vi holder til i Lyngby tæt på centrum i lyse og åbne lokaler, hvor der er mulighed for gratis parkering. Her nyder vi godt af kvalitetskaffe, og vores køkken sørger for varieret og sund mad til frokost, ligesom du kan købe morgenmad til en god pris.

Læs mere: Sådan er FDM som arbejdsplads
Læs mere: Om de sociale aktiviteter i FDM

Yderligere information
Vi forventer tiltrædelse 1. april 2025. Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte HR chef Jesper Valsgaard Kofod på telefon 41 48 10 90.

Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest.

Læs mere: Sådan er ansættelsesprocessen

Om os

FDM er en erhvervsdrivende medlemsforening og den primære interesseorganisation for danske bilister. Som privat, uafhængig forening er FDM en hovedaktør på det trafikpolitiske område og dertil Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation med over 284.000 husstande som medlemmer. FDM har siden grundlæggelsen i 1909 opbygget en dominerende position i markedet og anses for en autoritet i relation til debatten om forbruger- og trafikpolitiske forhold.

Som erhvervsdrivende medlemsforening med en omsætning på +700 mio. kr tilbyder FDM også et omfattende medlemsprogram. FDMs portefølje af produkter inkluderer bl.a. juridisk og teknisk rådgivning, Motor (Danmarks største bilmagasin med 398.000 læsere), vejhjælp, FDM forsikringer i samarbejde med Tryg, FDM travel, FDM test og bilsyn, strøm og ladeløsninger og køretekniske kurser på foreningens to køretekniske anlæg, FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen. FDM har hovedsæde i Lyngby og beskæftiger 350 medarbejdere fordelt på 30 adresser i Danmark.

Læs mere: Om job og karriere i FDM