I stillingen som Produkt Manager, Medlemskab får du brug for din evne til at analysere problemstillinger samt din gode økonomiske forståelse. Dette bringer du i spil, når du udarbejder forskellige business cases og beslutningsoplæg. Du er god til at gøre komplekse indsigter forståelige, så beslutningstagerne hurtigt kan se, hvad der skal til for at skabe performance. Samtidig bruger du din nysgerrighed og proaktivitet, hvilket gør dig i stand til at navigere i en hverdag med mange forskellige problemstillinger, som hurtigt kan rykke fra idé til handling. Du trives i at samarbejde på tværs af forretningen, og du formår at bevare overblikket og fremdriften i tværgående projekter.
Om jobbet
Du får en central rolle i at omsætte data og indsigter til oplæg og beslutninger, der skaber fremdrift. Du får mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem både det operationelle, taktiske og strategiske, hvor der skal eksekveres på opgaverne og opretholdes en fornuftig balance mellem værdi og volumen.
Helt konkret vil dine opgaver være at:
- Udarbejde business cases på alt fra indholdet i medlemskabet, nye mulige forretningsområder, kampagner, churn initiativer samt kanalstrategier
- Deltage i at udvikle og optimere produktindhold og prisstrategier på tværs af abonnementer og produkter, salgskanaler og eksisterende medlemsbase
- Drive aktiviteter og projekter, udarbejde handlingsplaner og nøgletal indenfor nogle af de områder FDM er aktive på
- Du omsætter forbrugerpræferencer og kunde-insights til stærke produkter
- Sikre den daglige drift af produkter på tværs af IT, Kundeservice, Marketing m.v. gennem tæt involvering i organisationens operationelle processer og ved at skabe sammenhæng mellem systemer, arbejdsgange og supportfunktioner
- Løbende interaktion med kolleger og ledelsen omkring beslutningsoplæg og performance. Herunder omsætte data til konkrete anbefalinger, der skaber målbar effekt gennem nysgerrighed og samarbejde
- Eksekvere og gennemføre beslutninger, forretningsplaner projekter
- Tværfunktionelt samarbejde med partnere, marketing, medlem og kundeservice, finans og mange andre dele af huset
Om dig
- Du har en relevant uddannelse inden for business, økonomi eller finans eller (f.eks. cand.merc, HD 2. del eller lign.)
- 2 – 5 års erfaring fra en lignende stilling
- Du tænker forretning, abonnement, medlemmer, kunder og forventes hurtigt at kunne levere kvalitet med udgangspunkt i din forretningsintuition
- Du arbejder struktureret, tager ejerskab for dine opgaver og kan formidle komplekse problemstillinger på en simpel måde
- Stærke evner i Excel og PowerPoint og kendskab til arbejde med budgetter, business case og forecasting
- Du trives i et miljø med et til tider højt tempo og formår at balancere detaljer og indsigt med deadlines
Den ideelle kandidat forestiller vi os, har kendskab til dynamikken i medlems- og abonnementsforretninger og ved, hvordan små ændringer kan have stor effekt over tid. Du kommer med en grundlæggende erfaring med kommerciel analyse, performance management eller P&L-arbejde og er hjemmevant i at bruge Excel og PowerPoint.
Som person er du:
- Struktureret: Bidrager til at sætte opgaver i system, samt sikre at deadlines og aftaler overholdelse
- Ansvarsbevidst: Du tager ejerskab for dine opgaver og bidrager til, at vi som afdeling når vores fælles mål
- Kommunikations-kompetencer: God kommunikator, der kan formidle komplekse problemstillinger på en forståelig måde for alle, og kan udvise den tålmodighed, det til tider måtte kræve
- Nysgerrig: Du er hurtig til at sætte dig ind i nye områder og dele din viden med andre
- Positiv og imødekommende: Du møder både medlemmer og kollegaer med et åbent sind
- Teamplayer: Du værdsætter samarbejde og bidrager til en kultur, hvor vi hjælper hinanden. Ligeledes motiveres du ved håndtering af forskellige opgaver og mange interessenter
Om teamet
Du vil indgå i et dynamisk team med 8 dygtige og dedikerede kolleger, der alle arbejder for kontinuerligt at styrke medlems- og kundeoplevelsen i FDM.
Er du i tvivl, om du skal søge jobbet? Søg alligevel!
Vi ansætter ikke kun efter de faglige kvalifikationer og erfaring, men i lige så høj grad efter personlige kompetencer og motivation. Så hvis du er interesseret i stillingen, men mangler enkelte faglige kompetencer eller erfaringsgrundlag, så søg alligevel stillingen. Du vil nemlig opleve gode rammer for kompetenceudvikling, når du først er ansat.
I FDM har vi desuden et blik for og en målsætning om at fremme ligestilling og mangfoldighed, fordi vi tror på, at det gør os til en bedre arbejdsplads og giver bedre resultater. Så du skal være meget velkommen til at søge en stilling hos os uagtet din etnicitet, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Vi tilbyder
I FDM bliver du en del af et mangfoldigt fagligt miljø, hvor vi alle er passionerede for vores fagområder og hvor vi arbejder sammen om hele tiden at blive lidt bedre, til glæde for vores medlemmer og kunder. Derfor er udvikling i jobbet, vidensdeling og kompetenceudvikling en naturlig del af hverdagen.
Som arbejdsplads vægter vi trivsel og fleksibilitet højt, og vi måler og følger op på trivslen flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.
Du tilbydes en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, herunder pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du kan se frem til 6 ugers ferie/feriefri, ligesom du vil have fri med løn grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn ifm. barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad end du skal være far eller mor.
Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, ligesom du kan melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder diverse medarbejderarrangementer, og som giver adgang til vores motionsrum.
Vi holder til i Lyngby tæt på centrum i lyse og åbne lokaler, hvor der er mulighed for gratis parkering. Her nyder vi godt af kvalitetskaffe, og vores køkken sørger for varieret og sund mad til frokost.
Læs mere: Sådan er FDM som arbejdsplads
Læs mere: Om de sociale aktiviteter i FDM
Yderligere information
Vi forventer tiltrædelse hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Partnerchef Anders Heine Hansen på telefon 45 27 08 90.
Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Læs mere: Sådan er ansættelsesprocessen
Om os
FDM er en erhvervsdrivende medlemsforening og den primære interesseorganisation for danske bilister. Som privat, uafhængig forening er FDM en hovedaktør på det trafikpolitiske område og dertil Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation med over 284.000 husstande som medlemmer. FDM har siden grundlæggelsen i 1909 opbygget en dominerende position i markedet og anses for en autoritet i relation til debatten om forbruger- og trafikpolitiske forhold.
Som erhvervsdrivende medlemsforening med en omsætning på +700 mio. kr tilbyder FDM også et omfattende medlemsprogram. FDMs portefølje af produkter inkluderer bl.a. juridisk og teknisk rådgivning, Motor (Danmarks største bilmagasin med 398.000 læsere), vejhjælp, FDM forsikringer i samarbejde med Tryg, FDM travel, FDM test og bilsyn, strøm og ladeløsninger og køretekniske kurser på foreningens to køretekniske anlæg, FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen. FDM har hovedsæde i Lyngby og beskæftiger 350 medarbejdere fordelt på 30 adresser i Danmark.