Kia Niro Plug-In er en billig opladningshybrid
Fotograf:
Foto
Karsten M. Lemche, FDM

Kia Niro Plug-In - billig på flere måder

Med en frapris på godt 270.000 kr. er Kia Niro den billigste opladningshybrid. Modellen er attraktiv og pengene værd, men som ren elbil spiller den ikke optimalt.

Kia Niro set bagfra

Motors vurdering

Kia Niro

76,9 km/l (benzin + el)
Benzin/el
308.979 kr.
  • Garanti
  • Nødbremse
  • Kørsel på strøm
  • Elmotorens styrke
  • Bagagerum
  • Varme om vinteren
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    1.6 liter – 4 cyl. – Elmotor
  • CO2 udledning
    29 g/km
  • Effekt
    141 hk
  • Moment
    265 Nm
  • Acc. (0-100)
    10,8 sek.
  • Køreklar vægt
    1.594 kg
  • Maks. påhængsvægt
    1.300 kg
  • Bagagerum
    324 liter
  • Akselafstand
    270 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    7 5 12
    / års garanti på bilen gælder op til 150.000 km
  • Mål
    L:436 cm B:181 cm H:155 cm

Motors tal

  • Målt forbrug 49 km/l
  • Beregnet økonomi 3,65 kr./km

Sikkerhed

2016
Luk

At køre elbil er fedt! Og i 2018 kommer flere modeller på markedet med længere rækkevidde, så bilens funktionalitet kommer indenfor flere danskeres rækkevidde. Men ikke alle.

Derfor kan en kombination af el- og benzinbil være løsningen for mange. Vi kalder den for en opladningshybrid. Altså en bil med to motorer, hvor batteriet til elmotoren kan lades op derhjemme. Og hvor langt rækker det så, tænker du? Under Motors test viste triptælleren 49 km (Kia siger op til 58 km), men det er desværre ikke hele historien.

Er drømmen at køre elbil på korte ture, og benzinbil på de længere, så er Niro Plug-in Hybrid ikke det rette valg.

Hvor andre opladningshybrider som VW Golf GTE kan køre på ren el, så starter benzinmotoren ofte i Niroen. Årsagen skal blandt andet findes i varmesystemet, der ikke er dimensioneret til kørsel i danske kuldegrader. Vi testede bilen i november, og her startede motoren omkring 10-15 gange, men standsede kort efter.

Samlet set brugte bilen cirka en halv liter benzin på de 50 km, vi skulle køre på ren elektricitet. Det er en streg i oplevelsen af at køre elbil. Vi oplevede noget tilsvarende med opladningshybridudgaven af Kia Optima, da vi prøvekørte den i september 2017. 

Kia Niro kabine
Designet i kabinen er ganske konservativt for en teknisk banebrydende bil. Det gør det nemt at finde sig til rette bag rattet. Syv tommer trykfølsom skærm med navigation og mobilapps fungerer godt.

Svag elmotor

Under vores måling af rækkevidden kørte vi med blid speederfod, og der lykkedes det at undgå at aktivere benzinmotoren. Men elmotoren er med 61 hk ikke specielt kraftig, især ikke fordi bilen med sin avancerede teknik vejer næsten 1.600 kg.

Golf GTE, der vejer det samme, har 100 hk at gøre godt med, hvilket gør at man ikke savner kræfter ved almindelig kørsel.

Motor og gearkasse i Kia Niro fungerer godt, når både benzin- og elmotoren trækker samtidig. Sekstrins automatgearkassen skifter blødt, og overgangen mellem benzin- og eldrift ligeså.

Læs flere biltest på motor.dk

Med et batteri på 117 kg kunne man frygte, at bilen føles tung, men det generer ikke. Køreegenskaberne er naturligvis ikke sportslige, men byder på en ganske udmærket komfort, uanset om du kører i byen, på landet eller krydser landet på motorvejene.

Her vil du sætte pris på den adaptive fartpilot, der er standard på alle udgaver af Kia Niro. Den fungerer udmærket, men er ikke klassens bedste. Vi oplevede flere gange, at den var langsom til at reagere, når en bil trak ind foran os. Det blev ikke farligt, blot lidt ubehageligt.

Kia Niro bagagerum
Der er kun 327 liters bagagerum, og det er ikke meget til en familiebil. Især ikke når ladekablerne ligger og fylder i bagagerummet. Der mangler et smart rum, hvor beskidte kabler ikke rammer bagagen.

Pladsforhold og praktik

Niro er en rimelig stor SUV-model, hvor der er god plads til fire, men hvor fem bliver lidt klemt. På topmodellen Advance får du friskluftdyser og sædevarme til bagsædepassagererne. Det er udstyr, som vil blive værdsat af eventuelle bagsædepassagerer, da det dermed ikke kun er forsædet, der kan få varme om vinteren.

Men bagagerummet er ramt af placeringen af batteriet. I den almindelige Kia Niro Hybrid er der 427 liter, men i denne opladningshybrid er der kun 327 liter. Det svarer stort set til bagagerummet på en minibil her i 2018. Skuffende i så stor en bil.

Kia Niro findes i tre udstyrsvarianter. Prisen starter ved godt 270.000 kr., og det er med udstyr som klimaanlæg, nødbremse, adaptiv fartpilot og bluetooth forbindelse til mobilen via en fem tommer skærm.

Testbilen er topmodellen Advance til 309.000 kr., og for de 40.000 kr. får du bl.a. dellædersæder, trådløs telefonopladning, bakkamera, p-sensor for og bag, LED-forlygter, luftdyser til bagsædet, varme på de yderste bagsæder, et hav af designdetaljer samt den store 7” skærm med navigation, Apple Carplay og Android Auto, når det frigives i Danmark. Udstyr som en teknikfetichist vil sætte stor pris på. Ud fra et sikkerhedsperspektiv er LED-forlygterne dog klart at anbefale.

Kia Niro ladekabel
Ladekablet er placeret lige foran førerdøren, og det er smart, for så glemmer du ikke at tage det ud, før du kører. Ladetiden er typisk godt tre timer på en almindelig stikkontakt.

Et godt køb

P.t. er strømabonnementer til elbiler baseret på en fast takst pr. måned, men batteriet i en opladningshybrid er mindre, og her er der nogle steder mulighed for at købe billigere strøm om natten. Heldigvis er der et menupunkt, hvor du kan bestemme, hvornår bilen skal lade. Men du kan desværre ikke opvarme kabinen på forhånd. Batteriet er på 8,9 kWh, og det tager cirka tre timer at lade batteriet på en almindelig stikkontakt.

Kia Niro er et godt køb, og derfor får den lige akkurat fem stjerner. Men er drømmen at køre elbil på korte ture, og benzinbil på de længere, så er Niro Plug-in Hybrid ikke det rette valg. Især ikke om vinteren, hvor motoren ofte starter. Her vil VW Golf GTE være et bedre valg.

Men kan du leve med lidt brummen fra tid til anden, får du meget bil og udstyr for pengene i Niroen.

Se priser på Kia Niro

Af
Karsten Meyland Lemche
Foto
Karsten M. Lemche, FDM