Maxus eT90 – El-pickup med udfordringer
Motors vurdering
Maxus eT90
- Hvide plader
- Ladrum
- 5 års garanti
- Køreegenskaber
- Opbygning
- Støj
Fabriksdata
-
Motor1 elmotor - baghjulstræk. Batteri (brutto/netto): -/89 kWh
-
CO2 udledning0 g/km
-
Effekt177 hk
-
Moment310 Nm
-
Topfart120 km/t.
-
Køreklar vægt2.375 kg
-
Maks. påhængsvægt1.000 kg
-
Akselafstand316 cm
-
Officiel rækkevidde330 km
-
Garanti (bil/lak/rust)5 / 5 / 5Bilgaranti: Maks. 100.000 km
-
MålL:537 cm B:190 cm H:181 cm
Motors tal
- Beregnet økonomi 5,05 kr./km
- Målt rækkevidde 250 km
Det største plus for Maxus eT90 Pickup er, at bilen p.t. er den eneste elektriske pickup, der findes på det danske marked. Det gør eT90 unik, og da afgiften for elbiler er moderat, er det samtidig muligt at købe bilen med bagsæder til stort set samme pris som på gule plader.
Så er det mest positive også sagt, for resten af bilen bærer præg af, at det er en ombygget benzinbil med deraf følgende udfordringer.
Både batteri og elmotor er kluntet placeret under vognbunden, og elmotoren trækker kun på baghjulene, så bilen har ikke det firehjulstræk, som denne biltype ellers er kendt for.
Det betyder, at bilen ikke kan køres i terræn, og at man ikke har den ekstra fremkommelighed, som et firehjulstræk kan byde på. En vigtig egenskab ved kørsel på f.eks. byggepladser.
Hvordan kører Maxus eT90?
Der hvor benzinudgavens gearstang normalt sidder, er der nu i stedet en drejeknap, hvorfra man på enkel vis kan vælge kørselsretning. Den del fungerer udmærket.
Det gør affjedringen desværre ikke. Den er ikke tilpasset bilens egenvægt på næsten 2,4 tons, og sammen med en ret støjende elmotor bliver det bare rigtig træls at køre i bilen.
Den ringe komfort skyldes ikke mindst også de grove dæk og det forhold, at bilen ikke har en fartpilot. Det trækker ned, når man kører langt.
Maxus eT90 er derfor helt sikkert en bil, man skal køre en god lang tur i, før man vælger at købe den. Bilen kan i øvrigt udstyres med et anhængertræk og må trække op til 1.000 kg.
Hvor lang rækkevidde har Maxus eT90?
Batteriet i bilen er på 89 kWh, og her angiver fabrikken ikke, om det skal forstås som en brutto- eller nettokapacitet. Vi målte rækkevidden ved vores standardiserede motorvejstest med 110 km/t. til omkring 250 km, og det er ikke langt. Bilen kan dog kun køre 120 km/t., så det bliver heller ikke meget værre.
Lademulighederne er trefaset 11 kW-opladning hjemme, hvilket giver en samlet ladetid på otte timer. På farten kan man besøge en DC-hurtiglader, og da kunne vi lade med op til 75 kW i snit, og så tager en opladning omkring en time.
Selvom Maxus eT90 endnu er unik på det danske marked, idet der endnu ikke findes andre elektriske pickupper, så bliver det desværre kun til et tak for turen, men også et nej tak herfra!
Maxus eT90 er simpelthen for ufærdig og uharmonisk til at retfærdiggøre en pris på næsten 600.000 kroner.
Har du brug for hjælp med valg af elbil?
Husk, som medlem af FDM kan du altid få hjælp af eksperter, der har den nyeste viden om elbiler.