Renault Captur – hverdags-SUV med skønhedspletter
Motors vurdering
Renault Captur
- Rækkevidde på strøm
- Stor trykskærm
- Komfortabel
- Rusker under acceleration
- Benplads bag
- Ikke tre års garanti
Fabriksdata
-
Motor1.6 liter – 4 cyl. + elmotorer
-
CO2 udledning32 g/km
-
Effekt160 hk
-
Moment205 Nm
-
Topfart173 km/t.
-
Acc. (0-100)10,1 sek.
-
Køreklar vægt1.639 kg
-
Maks. påhængsvægt750 kg
-
Bagagerum261 liter
-
Akselafstand264 cm
-
Officiel rækkevidde49 km
-
Garanti (bil/lak/rust)2 / 3 / 12
-
MålL:423 cm B:180 cm H:158 cm
Motors tal
- Beregnet økonomi 2,95 kr./km
- Målt rækkevidde 49 km
Captur er en af de absolut billigste plugin-hybrider på markedet, og på ét punkt leverer den varen: rækkevidde på strøm. Renault stiller 49 km i udsigt, og under vores rækkeviddemåling ved blandet kørsel og en temperatur på 19 grader kørte vi netop 49 km!
Vi oplevede dog, at benzinmotoren kort startede, men at den standsede igen ved et speederslip eller tryk på bremsen. Men det er ærgerligt, at bilen ikke kan køre alene på strøm. Det ødelægger ideen med at have en elbil til korte ture og en hybridbil, når du skal køre langt.
Hvordan kører Renault Captur som plugin-hybrid?
Renault Captur adskiller sig fra konkurrenterne med en meget avanceret gearkasse, der har hele 15 gearkombinationer. Den sikrer et samspil mellem benzinmotoren samt hele to elmotorer. Desværre oplevede vi stort set hele tiden rystelser under acceleration på strøm ved hastigheder mellem 25-30 km/t., og det gav et lidt uskønt indtryk.
De mange udvekslingsmuligheder betyder også, at motorlyden fra benzinmotoren ikke følger bilens acceleration eller hastighed, som man er vant til fra andre biler. Eksempelvis går omdrejningerne nogle gange op, selvom hastigheden er stabil. Det sker f.eks. når motoren begynder at lade på batteriet mens man kører.
Lydbilledet kan man vænne sig til, mere irriterende er det, at bremsepedalen er svær at dosere. Det gælder især, når du nærmer dig stilstand, hvor det selv med konstant tryk på bremsepedalen er svært at bremse præcist. Man kan lære det, men det kræver ekstra opmærksomhed i forhold til andre biler.
Hvor komfortabel er Renault Captur?
Captur byder på god affjedringskomfort på alle typer veje. Den har også en god størrelse og er let at komme omkring med og finde en p-plads til. På mange måder er det en dejlig bil til hverdagskørsel, også fordi du netop har automatgear. Vi vil dog anbefale, at du tilkøber adaptiv fartpilot til 10.000 kr.
Captur er en SUV, men den er en af de mindre af slagsen. Så er forældrene høje, bliver benpladsen på bagsædet begrænset. Et plus er dog friskluftdyser til bagsædepassagerne.
Er I på jagt efter en familiebil, så er en god lang køretur og prøvesidning med hele familien derfor essentiel. Tjek også bagagerummet, der kun rummer 261 liter, hvilket er i underkanten for en småbørnsfamilie.
Hvordan er pladsen i Renault Captur?
Et punkt som gør indtryk, er den oplevede kabinekvalitet. Materialevalget opleves som værende af meget høj klasse, og der er flere smarte løsninger, som løfter helhedsoplevelsen i bilen.
Testbilen har den store 9”-skærm til en merpris på 4.500 kr., der dels er med danske menuer, dels har et sjovt nærmest kvadratisk format til Apple CarPlay. Dog fungerer det og Android Auto kun med kabel, idet der er ikke kommet trådløs forbindelse endnu.
Samlet set byder Captur både på op- og nedture. Det er en model, som begejstrer i hverdagen med en størrelse og mulighed for at køre på strøm. Men den tekniske pakke er ikke finpudset, og det tynger den samlede vurdering af bilen. Endeligt imponerer pladsforholdene trods SUV-formatet ikke.
Har du brug for hjælp?
Husk, som medlem af FDM kan du altid få hjælp af eksperter, der har den nyeste viden om elbiler.