Intentionen fra daværende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille var ikke til at tage fejl af, da hans regering (V, LA og K) sammen med DF fjernede kommunernes økonomiske gevinst på betalingsparkering og p-afgifter:
”P-billetter må ikke være en pengemaskine eller skjulte skatter for kommunerne. (...) Når bilisterne betaler for at stille bilen, skal pengene gå til trafikale investeringer. Ikke til at fylde kommunekassen op eller på andre områder.”
Udtalelsen kom i april 2018 i forbindelse med vedtagelsen af en ordning, der modregnede bruttoindtægter fra parkering i kommunernes bloktilskud fra staten. Hidtil betød muligheder for fradrag, at kun ca. 14 procent af kommunernes samlede indtægter blev modregnet. Fra 2019 ville 70 procent af indtægten fra parkering blive modregnet, og kommunerne kunne beholde 30 procent til drift af og investeringer i parkeringspladser.
Men sådan skulle det ikke gå.
Tilfældig modregning
Kun to kommuner er blevet modregnet i bloktilskud for parkeringsindtægter i 2019, viser tal fra Indenrigsministeriet.
Københavns Kommune er blevet modregnet 273.816.000 kr., og Frederiksberg Kommune måtte slippe 12.468.000 kr. til staten. Modregningen sker kun i indtægterne fra betalingsparkering. Ved indtægter fra p-afgifter må kommunen beholde den ene halvdel, mens den anden går til politiet.
FDMs årlige undersøgelse af kommunernes indtægter fra parkering viser, at de to kommuners indtægter fra betalingsparkering i 2019 var hhv. 473.300.000 kr. og 45.701.060 kr. Altså 57,6 procents modregning i København og 27,3 procent på Frederiksberg.
”Det er jo meget mindre end de 70 procent, som de tidligere regler lagde op til, og kun to kommuner modregnes. Der er ingen sammenhæng mellem procentsatserne, og hvilke kommuner der bliver modregnet. F.eks. har Aarhus Kommune en større bruttoindtægt end Frederiksberg, men de bliver slet ikke modregnet,” påpeger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.
Samlet set havde kommunerne parkeringsindtægter på 971.715.422 kr. i 2019. De 669.570.369 kr. er fra betalingsparkering, mens 302.145.053 kr. kommer fra afgifter for at parkere ulovligt.
Kommunernes p-indtægter på himmelflugt
Reform med nyt loft
Den lavere modregning skyldes, at reglerne blev lavet om, inden de nåede at have effekt. I det nye udligningssystem, som den nuværende regering vedtog i maj i år sammen med Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet, hedder det nu, at der er et loft over kommunernes indtægter fra betalingsparkering på 320 kr. pr. indbygger.
Kun beløb, der ligger over loftet, vil modregnes fuldt ud – og det gælder fra og med regnskabet for 2019. Man er altså gået væk fra modellen, hvor kommuner skal betale en fast procentdel.
”Umiddelbart er det svært at gennemskue, hvorfor beløbet lige er 320 kr. pr. indbygger, men de to eneste modregninger for 2019 viser, at det er alt for højt, for der er stort set ingen kommuner, der bliver modregnet. Kommunerne har dermed igen motivation til at tjene endnu flere penge på bilisterne, der i forvejen betaler rigtig mange penge til kommunernes budgetter. Det er reelt en ekstra skat. Hos FDM mener vi, at pengene i stedet bør gå tilbage til bilisterne i form af flere og bedre p-pladser,” siger Dennis Lange.
Af alle landets kommuner havde 25 kommuner sidste år indtægter fra betalingsparkering, og 56 kommuner havde indtægter fra parkeringskontrol.
Minister tilfreds med ordning
Indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S) er glad for den politiske aftale på området.
”Den hidtidige ordning med modregning har givet en del kommuner problemer med at opret- holde den kontrol og betaling, der giver dem mulighed for at regulere trafikken. Ordningen er også blevet kritiseret for at begrænse kommuners investeringer i parkeringsløsninger. Derfor valgte vi i forbindelse med udligningsreformen at ændre ordningen, så kommunerne kan beholde en større del af indtægterne fra parkering, og så vi begrænser bureaukratiet,” forklarer ministeren.
Hun har ikke noget svar på, om det er rimeligt, at kun to kommuner skal betale, og om loftet på 320 kr. pr. indbygger er det rigtige.
”Loftet er indført for at undgå, at billetterne kan blive for dyre i fremtiden. Det er sat ud fra, hvor kommunerne i de seneste år har haft de højeste indtægter pr. indbygger. Her er der nogle kommuner, der skiller sig ud ved at have væsentligt højere indtægter end andre, og der er bred politisk enighed om, at betalingsparkering ikke må være en ekstra skat,” lyder det fra Astrid Krag.
Hendes ministerium oplyser samtidig, at Aarhus Kommunes bruttoindtægter fra betalingsparkering i 2019 var på 156 kr. pr. indbygger, mens Frederiksberg Kommunes og Københavns Kommunes var på hhv. 439 og 759 kr. pr. indbygger. Det forklarer, hvorfor Aarhus ikke er på listen over de modregnede kommuner.
Venstre i U-vending
Da reglerne om, at 70 procent af indtægterne fra parkering skulle modregnes, sad Venstre i regering og var med i aftalen. Her små to år senere har partiet foretaget en U-vending og mener nu, at kommunerne godt må beholde de penge, som bilisterne betaler for at parkere.
Partiets indenrigsordfører, Anni Matthiesen, er tilfreds med den nye udligningsaftale, der bestemmer, hvordan penge overføres mellem kommuner, selvom den indirekte rammer bilisterne.
”Udligningsaftalen blev først og fremmest lavet med henblik på at finde det bedste kompromis for alle parter. Der var rigtig mange interesser involveret, og vi har gjort vores bedste for at imødekomme alle dem, vi kunne. Det var på ingen måder en let opgave,” forklarer Anni Matthiesen.
Hun erkender, at Venstre var med til at ændre reglerne for modregning af parkeringsindtægter for at forhindre, at kommunerne brugte parkeringsindtægterne som en pengemaskine.
”Det har dog siden vist sig, at det for nogle kommuner betød, at det slet ikke længere kunne betale sig at opkræve betaling for parkeringen, og derfor var vi klar til at se på en anden løsning. Aftalen om en reform af udligningssystemet havde det primære formål at rette op på skævheder i systemet. I forhold til parkeringsindtægter tegner der sig jo et meget tydeligt billede af, at indtægterne særligt koncentreres omkring København. Det kan der være mange årsager til, men udgangspunktet var blot, at vi ønskede at gøre op med den meget skæve fordeling. Derfor er grænsen på de 320 kr. heller ikke sat med noget andet formål,” påpeger Anni Matthiesen.
FDM: En ren tilståelsessag
Det argument køber chefkonsulent i FDM Dennis Lange ikke:
– Det er en ren tilståelsessag, som bekræfter os i vores kritik af, at parkering netop er blevet en ekstra skat. Vi har fuld forståelse for, at det i nogle kommuner kan være nødvendigt at regulere trafikken med blandt andet betalingsparkering og parkeringskontrol. Men hvis det er så vigtigt, kan man spørge, hvorfor det ikke må koste noget? Det skylder kommunerne et svar på, siger han, og tilføjer:
– For os er det ikke afgørende, i hvilken kasse p-indtægterne ender. Det afgørende er, at de går til flere og bedre parkeringsfaciliteter ude i kommunerne. Men vi kan konstatere, at pengene går til næsten alt andet end parkering.
