Igennem årtier har danskere importeret biler fra især Tyskland. Det er især udsigten til en masse ekstraudstyr, der har gjort importbilerne populære. Der importeres fortsat mange biler, men i dag kommer de ikke bare fra Tyskland, brugte biler strømmer også hertil fra eks. Frankrig, Spanien og Italien.
Tidligere var det især benzin- og dieselbiler, men den elektriske bølge strømmer ikke kun ind over salgslisterne for nye biler. På brugtbilsmarkedet er der større efterspørgsel efter plugin-hybrider og elbiler end der er udbud. Derfor kommer der for tiden mange elektrificerede biler over grænsen med autotransporterne.
Tjekliste ved køb af brændstofbiler
Der er ofte meget højt udstyrsniveau i importerede benzin- og dieselbiler. Og da der er et stort udbud af biler i udlandet, er det også nemmere at finde den rigtige kombination af motor, udstyr, farve og alder. Der kan også på ældre biler være mindre rust pga. klimaet.
Men tjek, om eksempelvis sikkerhedsudstyret er på niveau med de danske modeller, for det er ikke altid tilfældet. Ligesom udstyr som sæde- eller ratvarme typisk ikke ses i biler fra Sydeuropa. Tjek også, om fabriksgarantien gælder i Danmark, hvis det er en nyere bil.
Pas på kilometerstanden
Den største udfordring ved at vælge en importeret brændstofbil er dog bilens kilometerstand. Det er meget svært at spore, om der er fiflet med kilometerstanden, og det kan betyde, at du køber en meget mere brugt bil, end du betaler for. Du bør derfor bede om bilens servicehistorik og se, om kilometertallet mellem hver service virker sandsynligt, samt om det harmonerer med km-standen på annoncen og bilens km-tæller.
En nyere problematik er klonede biler. Det er ikke så udbredt, men konsekvenserne ved at købe en klonet bil er store. En del biler har stelnummeret lagret i bilens styrebokse, og en udlæsning af disse kan tjekkes op mod det indbankede stelnummer.
Det skal du tjekke, når du køber elektriske biler
Flere lande har store tilskudsordninger til elektriske biler (plugin-hybrider og elbiler), og det gør, at de strømmer ind over grænsen, da efterspørgslen herhjemme efter den nye teknik er større end udbuddet. Men selvom bilerne er ens, så er forholdene forskellige på flere mærker, fordi landene ikke har samme garantibetingelser.
Elbiler og plugin-hybrider er typisk af nyere dato, når de importeres. Derfor er det særdeles interessant at undersøge garantiforholdene. Er der fortsat batterigaranti, og hvor skal du henvende dig, hvis der bliver problemer med elektronikken eller teknikken generelt? For selvom service generelt er billigt på elektriske biler, så kan fejl på især højvoltkomponenter blive en dyr affære.
Har elbilen nok udstyr?
Undersøg også udstyrsniveauet, for de lave danske afgifter på elektriske biler gør – meget unormalt! – at udenlandske biler sjældent matcher vores udstyrsniveau. Tjek derfor, om bilen har sædevarme og varmepumpe (f.eks. er det standard på VW ID.3 herhjemme).
Undersøg også bilens batteristørrelse og lademulighederne. Nogle biler fås både med en- og trefasede ladere, og her bør du gå efter sidstnævnte. Ladere til kun én fase passer til elnettet i andre lande, men det er ikke optimalt i Danmark, hvor du kan lade hurtigere hjemmefra.
