Er de grønne plugin-hybrider i virkeligheden sorte?

Plugin-hybriderne er tidens hotte biltype. De sælger forrygende og er populære blandt ejerne, som nyder at kunne køre grønt på strøm i hverdagen og fortsætte på benzin på længere ture. Men de er nu også blevet udskældte, for spilder vi penge på en teknologi, der reelt ikke er så grøn endda? 

Opladningshybriderne har længe fået kritik for ikke at være grønne nok. Senest er der kommet benzin på bålet via en lille undersøgelse, som Vejdirektoratet har haft rådgivningsvirksomheden Cowi til at regne på. Undersøgelsen er baseret på anonyme data fra ca. 1.300 plugin-hybrider af mærkerne Audi, VW, Skoda og Seat og viser, at disse opladningshybrider i gennemsnit kører så meget med benzinmotoren, at de udleder 97 gram CO2 pr. km i virkelig trafik. 

Dermed kan bilerne ligne djævle, hvis man sammenligner med typegodkendelsen, hvor de fremstår som de rene englebasser. Dér skal plugin-hybrider være under 50 gram for at være lav-emissionskøretøjer og tælle som "grønne" både i EU-systemet og i det danske afgiftssystem.

Det har fået regeringens støttepartier – og dele af den offentlige mening – til at gå i udbrud, fordi tallene har været i ministerierne siden oktober-november 2021. Og fordi hybriderne dermed ser ud til at udlede meget mere, "end de må", som det formuleres mange steder.

Reel udledning kendt længe

Men situationen er mere nuanceret end som så. For det første er der ikke noget ulovligt, mærkeligt eller overraskende i, at biler i praksis udleder mere CO2 end laboratorietallene viser. For det andet har det hele tiden været indregnet i det nye afgiftssystem, at det faktiske tal for CO2 er væsentlig højere i praksis.

I både Bilkommissionens store rapport fra sensommeren 2020 og i den politiske aftale fra december 2020, hvor de nuværende afgiftslettelser for elbiler og plugin-hybrider blev vedtaget, var forventningen til bilernes reelle udledning 82 gram CO2. Embedsmænd og politikere har altså hele tiden vidst, at bilerne ikke kunne holde sig under 50 gram, og det har aldrig været tanken, at bilernes praktiske udledning skulle danne grundlag for afgiftslettelserne. 

Reelt ligger de 82 gram heller ikke milevidt fra de 97 gram, som nu cirkulerer fra Vejdirektoratets undersøgelse. Uanset om udledningen er 50, 82 eller 97 gram eller noget fjerde, ligger plugin-hybriderne i praksis noget under almindelige benzinbiler.

– Vi hæfter os ved, at plugin-hybriderne i undersøgelsen stadig har en CO2-udledning, som er omkring 20 procent mindre end benzinbilernes. Selvom det er en overgangsteknologi, vidner det for os om, at bilerne faktisk bidrager til den grønne omstilling, også selvom de kører mange kilometer på benzin, siger afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk.

Han er dog enig i, at det er et problem, at bilerne udleder markant mere CO2 i undersøgelsen, end de er opgivet til.

– Men vi er nu engang nødt til at tage udgangspunkt i bilernes officielle normtal ud fra WLTP-testen, selvom om den langtfra er perfekt.

Han peger desuden på, at benzin- og dieselbiler heller ikke lever op til deres officielle normtal.

– Det samme gælder elbilerne, der jo blot står angivet til nul gram, mens mange elbiler i den virkelige verden heller ikke vil kunne holde sig under 50 gram CO2 pr. km og dermed i praksis kalde sig grønne, siger Torben Lund Kudsk. 

Alternativet er en benzinbil

Det europæiske testsamarbejde Green NCAP vurderede i 2021, at plugin-hybrider generelt klarer sig fornuftigt i miljø- og klimaregnskabet. Med de valgte forudsætninger fik Toyota Prius fire stjerner, Kia Niro kom lige efter med tre en halv, mens Mitsubishi Outlander kun fik to stjerner. Elbiler får generelt fem stjerner.

Ydermere peger en ny Megafon-undersøgelse, der er bestilt af brancheforeningen De Danske Bilimportører, på, at for de fleste købere af plugin-hybrider havde alternativet til en plugin-hybrid ikke været en elbil, men en traditionel benzin- eller dieselbil.

Fire ud fem bilister, der har købt en plugin-hybrid inden for de seneste tre år, ville ikke vælge en elbil frem for en plugin-hybrid, hvis de havde mulighed for at vælge bil på ny. Det ville ifølge FDMs overslagsberegning betyde, at mens de 40.000 plugin-hybrider solgt i 2021 årligt står for ca. 58.000 tons CO2 under kørslen, ville alternativet med 20 procent elbiler og 80 procent benzinbiler udlede mere: Omkring 67.000 tons CO2.

Plugin-hybriderne påstås at få en afgiftslettelse på anslået fire mia. kr. i 2021, svarende til ca. 100.000 kr. pr. bil. De rene elbiler støttes med i omegnen af 130.000 kr. stykket. Selvom der bruges et stort beløb på at reducere afgiften på plugin-hybrider (og elbiler), er omlægningen langt hen ad vejen selvfinansierende, påpeger FDM. 

– Det betyder, at pengene i princippet kører i et lukket afgiftskredsløb bilisterne imellem. Lettelsen af afgifterne på plugin-hybrider og elbiler finansieres af højere ejerafgifter og højere registreringsafgift på benzin- og dieselbiler, lyder det fra afdelingschef Torben Lund Kudsk.

– De penge, staten skal have op af statskassen, er kun kommet derned som en del af en samlet bilaftale. Derfor mener vi, at det er rent spin at bruge ordet skatterabat, siger han.

Når en større undersøgelse af danske plugin-hybriders køremåde snart ligger klar, kommer vi måske lidt tættere på, om opladningshybriderne er en sort omvej eller en grøn genvej.