Bor du i parcelhus, har du gået på universitetet, og er din lønseddel større end de flestes? Ja så er der stor sandsynlighed for, at du også har en elbil holdende i indkørslen.
Danskere med lang uddannelse og egen carport, og som ligger i en af de højeste indkomstgrupper, har nemlig oftere en elbil end gennemsnittet. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som har set på, hvem der køber biler med ladestik.
– De, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny elbil det seneste to og et halvt år, skriver Danmarks Statistik i analysen.
Her fremgår det, at af de 61.000 elbiler, der er købt fra ny eller leaset fra 1. januar 2021 til 31. august 2023, er lige knap fire ud af 10 anskaffet af de 10 pct. af danske familier, der ligger i den højeste indkomstgruppe.
Også hvis man ser på, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet elbilkøberne har, tegner der sig en overrepræsentation af særligt to grupper: Topledere og lønmodtagere på højeste niveau. For selvom antallet af danskere med såkaldt toplederstilling kun udgør tre pct. af befolkningen, står de for 10 pct. af elbilkøbene de seneste to og et halvt år. Lønmodtagere på højeste niveau (f.eks. læger, advokater) udgør 10 pct. af befolkningen men står for 27 pct. af elbilkøbene.
Til sammenligning udgør pensionister og folk, der står uden for arbejdsmarkedet, 36 pct. af befolkningen men ’kun’ 10 pct. af elbilkøberne.
Bilkøbere delt i A- og B-hold
Danskerne køber i gennemsnit nye biler for 360.000 kroner. Ser man kun på benzinbiler, er gennemsnittet 245.000 kroner. Det får man imidlertid ikke meget elbil for. Selv uden afgift sniger prisen for en elektrisk bil med god rækkevidde og plads sig nemt op på 300.000-400.000 kroner eller mere.
At det især er vellønnede danskere i ofte høje stillinger, som skriver slutseddel på elbiler, er derfor ingen overraskelse. Men FDM mener, at udviklingen på sigt kan blive et problem og skabe et A- og et B-hold blandt bilkøberne.
– Der er ingen hemmelighed, at de med de største bilbudgetter har haft nemmere adgang til elbilerne og fået flere fordele gennem gunstige afgiftsforhold. Skal vi have alle med til elbilfesten, har vi brug for flere billige elbiler. Hvis ikke vi lykkes med at få køberne til billige elbiler med på vognen, får vi ikke de norske tilstande i Danmark, som vi godt kunne tænke os, hvor 80-90 procent af alle nye biler er elbiler, siger forbrugerøkonom i FDM, Ilyas Dogru.
Husejere har en elbilfordel
Det er dog ikke kun på de forskellige indkomstgrupper, der er en forskel i elbilejerskabet. Det gælder også, når man ser på boligformen. Her skiller danskere, der bor i parcelhus, sig ud.
Mens godt en tredjedel af befolkningen bor i eget hus, er lige knap to ud af tre elbiler købt af danskere, som bor i hus. Omvendt bor en anden tredjedel af danskerne i etagebyggeri, men de tegner sig kun for 14 pct. af de købte elbiler de seneste to og et halvt år.
– Bor man i eget hus, og har man ikke et særligt kørselsbehov, for eksempel en hestetrailer eller en handicapbil, er en elbil helt oplagt. Det har de danske bilejere set, og derfor skifter de i stor stil til elbiler, hvis budgettet rækker. Omvendt risikerer vi, at de, som ikke har mulighed for at lade hjemme, må vente med at skifte, for det er ikke alle steder, at ladeinfrastrukturen er lige godt udbygget, siger Ilyas Dogru og tilføjer:
– Hos FDM mener vi, at politikerne skal give boligforeninger og ejerforeninger bedre værktøjer i form af laderet efter norsk forbillede, så folk uden egen p-plads få ret til at få sat ladestandere op. Det kan enten være i boligforeningen eller på vejen, hvor de bor. Der kan også være behov for direkte at give støtte nogle steder. Uden kommunernes bidrag og politisk hjælp risikerer vi, at sammenhængen mellem elbiler og boligformer bliver endnu mere skæv.
Flest elbiler nord for København
Til gengæld fordeler elbilejerne sig geografisk på stort set samme måde, som befolkningen bor, skriver Danmarks Statistik.
For eksempel bor en fjerdedel af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne.
Størst er elbilejerskabet i Rudersdal Kommune nord for København, hvor 2,29 pct. af familierne siden januar 2021 har købt en elbil, mens det kun er 0,87 af alle landets familier, som bor i kommunen.
Lavest er bilejerskabet af elbiler på Langeland. Her har kun 0,09 pct. af indbyggerne købt elbil, selvom 0,23 pct. af danskerne bor i kommunen.
Overvejer du en elbil?
Husk, som medlem af FDM kan du altid få hjælp af eksperter, der har den nyeste viden om elbiler og opladning.
