De er der hver morgen og eftermiddag i myldretidstrafikken. Dem, der ikke kan finde ud af at følge strømmen af biler, men absolut skal zigzagge frem og tilbage mellem vognbanerne for lige at vinde nogle ekstra meter. Eller hvad værre er: De kører for tæt på andre bilister, undlader at holde til højre eller overhaler måske ligefrem indenom.
De kan simpelthen ikke holde sig i ro, men løber efter hver eneste bold som en hundehvalp i stedet for at ligge på samme sted og bevare overblikket som en voksen hund.
Vi kan jo kalde dem egodyr. Det gør adfærdspsykolog og forfatter Henrik Tingleff i sin nye bog af samme navn, hvor han forklarer, hvorfor vi alle kan komme til at stikke uheldigt ud fra flokken.
– Jeg tror ikke, det handler om dem og os. Egodyret bor i os alle. Når andre ligger og kører råddent, så betragter vi dem som idioter. Men når vi selv zigzagger, laver pressede overhalinger eller kører over for mørkegult, så undskylder vi det med, at vi godt kan overskue det, og at vi har en god undskyldning for at have travlt. Det er egoeffekten, når vi siger til os selv, at lige præcis i dette tilfælde har jeg en god grund til at gøre det, og det bør alle andre sagtens kunne forstå. For jeg har et lidt bedre overblik end de andre og kan f.eks. bremse bedre, er bedre til at køre hurtigere og kan måske endda sagtens overskue at køre med alkohol i blodet. Man giver sig selv en særstatus, forklarer Henrik Tingleff.
Læs mere: Kan det betale sig at zigzagge?
Kamp om pladsen på vejene
Det seneste årti er der kommet 23 procent flere biler på vejene og 14 procent stigning i kørte kilometer, og det strækker myldretiden både morgen og eftermiddag. Sammenlagt spilder vi ca. 350.000 timer på at sidde i kø – om dagen – og forsinkelser på vejene koster i omegnen af 31 mia. kr. i samfundsøkonomisk tab.
Problemet bliver kun større, for når der mangler plads på vejene, kommer bilisterne mere på kant med hinanden. På vejene skifter de hele tiden vognbane og presser på, og det betyder, at andre skal lave hårde opbremsninger og oftere være i alarmberedskab og klar til at reagere. Egodyret slår til igen.
– Vi er territoriale, og vi vil gå langt for at forsvare vores område og ret. Når der åbner sig et rum, som vi gerne vil have og ser som vores, er der i hvert fald ikke andre, der skal have lov til at indtage det. Når man så lige kan presse sig ind foran andre, giver det en enorm tilfredsstillelse. Det er ikke sympatisk, men det er meget menneskeligt, siger Henrik Tingleff.
Han opfordrer trafikanter til at se indad i stedet for at pege fingre.
– Man sidder ikke fast i trafikken – man er trafikken. Når vi bliver irriterede over, at folk kører for tæt på, så skal vi se på os selv og vores egen adfærd i stedet for at mene, at alle andre er problemet. Når vi er hektiske, er der større sandsynlighed for, at det er rygraden, der tager over, så vi gør dumme, egoistiske ting. Bevarer vi roen, er vi bedre til at holde egodyret i skak, siger han.
Sådan bliver du mere zen end sindssyg i trafikken
- Planlæg din køretur i en kortapp, og se, hvor lang tid den tager med den aktuelle trafik.
- Tag hjemmefra i god tid.
- Sørg for at være udhvilet.
- Skab en rolig atmosfære, og undgå at stresse.
- Sæt evt. en podcast eller lydbog på.
- Vær tålmodig ved køer, trængsel og andre forhindringer.
Mindfulness på motorvejen
Har man svært ved at falde ned i tempo mentalt og tage den lidt mere med ro, kan man hjælpe sig selv på vej i kabinen. Psykolog Birgitte Sølvstein fokuserer i et afsnit af sin podcast „Psykologen i øret“ på meditation under køreturen.
Den kan lede dine tanker i en særlig retning og hjælpe dig med at finde nærvær og ro, mens du kører bil, forklarer hun:
– Mange forbinder meditation med at sidde i lotusstilling med lukkede øjne og lave dybe vejrtrækninger. Men sådan er det langtfra altid og naturligvis slet ikke, når man kører bil. Man kan også kalde det mindfulness eller nærværsøvelser, som man kan udføre, når man laver hverdagsting, f.eks. vasker op eller kører bil. Mange kører langt i bil hver dag, og så er det oplagt at benytte tiden til at lave øvelser, som man måske har svært ved at få tid til, når man er hjemme.
Birgitte Sølvstein er ikke bange for, at man er mindre trafiksikker, når man laver øvelser i bilen. Tværtimod.
– Folk kan jo godt lytte til musik eller radio, når de kører bil, så man kan også lytte til nærværsøvelser. Men i stedet for at tænde for noget tilfældigt eller høre nyheder hver time kan man overveje, hvad man vil lytte til og fokusere på. Vores hjerne er opslugt af tanker, der kører i ring hele dagen – ofte uden vi selv ved det. Det gør os fraværende og stressede, og de fleste har nok prøvet at køre en strækning, som man slet ikke kan huske bagefter. Hvis vi derimod mærker efter i kroppen og fokuserer på vores tanker, så er vi mere til stede her og nu og dermed også mere opmærksomme på trafikken, påpeger psykologen.
Mærk kroppen og åndedrættet
Det vil i øvrigt kun være bedre, hvis folk bliver mere nærværende bag rattet, da uopmærksomhed er en medvirkende årsag til otte ud af 10 dødsulykker i trafikken.
Nærværsøvelser i bilen kan bl.a. være at mærke sit åndedræt, fornemme kroppen mod bilsædet, mærke hænderne på rattet og lægge mærke til omgivelserne ud af forruden. En større indsats med at sanse og slappe af kan også gøre os til bedre bilister.
– Vores måde at køre på afspejler vores sindstilstand, så når man har for meget fart på i trafikken, har man nok også for meget fart på i livet og er presset på tid og har for travlt. Folk, der får et anfald af vejvrede, er jo heller ikke i mental balance. Men man kan alligevel ikke ændre trafikken og komme hurtigere frem, så man kan lige så godt prøve at komme ud af den der travlhedstilstand. Brug stunden i bilen til at slappe af, trække vejret og få en ekstra pause, siger Birgitte Sølvstein.
Video: Se vores store myldretidstest
Hold dig up to date med FDM
Få de seneste nyheder om biler, trafik og hverdagen som bilejer direkte i din mailboks.
