Skal danske bilejere virkelig betale CO2-afgift fire gange?
FDM Mener
12. marts 2026

Trafik på motorvej - Foto:: FDM
Mere end hver anden bilejer oplever, at udgifterne til at holde bil er steget de senere år. Om få år skal mange bilister CO2-afgift fire gange. Også derfor bør bilafgifter være et valgtema, mener FDM.
Bilen er helt afgørende for, at danskerne kan komme fra A til B. På trods af både massive investeringer gennem mange år og årlige driftstilskud på omkring 10 milliarder kroner til den kollektive trafik, er det stadig bilen, der får os frem.
Otte ud af 10 kilometer, danskerne rejser, foregår i bil. Det gælder turen til arbejde og studie, til sport og fritidsaktiviteter, indkøb og familiebesøg – kort sagt en stor del af hverdagen.
Mens danske politikere ikke kan gøre noget ved olie- og gaspriserne, som krigen i Mellemøsten i øjeblikket sender i vejret, er det en helt anden sag med beskatningen af bilismen. Den ligger i politikernes egne hænder.
Når man beskatter bilen, beskatter man også danskernes bevægelsesfrihed. Man beskatter mulighederne i hverdagen og meget af det, der gør et aktivt liv muligt. Dermed bliver beskatningen også en begrænsning for mange.
Betaler CO2-afgift fire gange
FDM har spurgt danskerne om biløkonomi, og 57 procent af de adspurgte angiver, at biløkonomi har betydning for husstandens økonomi. Mer end hver anden, 56 procent, har oplevet, at de samlede udgifter til bil er steget de seneste fem år.
Det betyder ikke, at skatter og afgifter aldrig kan give mening. For eksempel kan afgifter være et redskab til at påvirke vores adfærd i en grønnere retning.
Men netop fordi bilafgifter fylder så meget i familiernes økonomi, har politikerne et særligt ansvar for, at afgifterne giver mening og tjener et højere formål end blot at fylde statskassen.
For hvis målet blot er flere penge i statskassen, er bilafgifter faktisk en dårlig løsning. De samfundsøkonomiske skadevirkninger er ganske enkelt for store. Når transporten beskattes, lægger vi også ekstra udgifter på transport til arbejde og i sidste ende en dæmper på virksomhedernes konkurrenceevne.
Alligevel er kursen i de senere års politik gået i retning af stadig flere og højere afgifter. Ejere af benzin- og dieselbiler straffes i stigende grad, og fra 2028 bliver regningen endnu større, når en ny EU-CO2-afgift på brændstof træder i kraft.
Til den tid vil danske bilister betale CO2-afgift ikke én, ikke to eller tre – men hele fire gange. Først gennem registreringsafgiften, dernæst via ejerafgiften, tredje gang gennem den danske CO₂-afgift på brændstof og fjerde gang gennem EU’s CO2-afgift på brændstof.
Send penge tilbage til bilister
Afgifter kan være et effektivt redskab. Men at beskatte den samme udledning fire gange er ikke klog klimapolitik – det er dårlig skattepolitik. Alligevel er den politiske debat om det stort set fraværende.
Der er ellers rigeligt at diskutere. De nye CO2-afgifter rammer nemlig socialt skævt. Regningen ender hos forbrugerne – og især hos dem med de mindste bilbudgetter. Det er de familier, der har sværest ved at skifte til en elbil på lav afgift.
Samtidig lægger EU op til, at provenuet fra de nye CO2-afgifter kan føres tilbage til borgerne. Det gør man for eksempel i Sverige, hvor lav- og middelindkomstfamilier i landdistrikter og områder med dårlig kollektiv trafik kan få et kontant tilskud til at skifte til elbil.
I Danmark er signalet et andet. Da FDM sidst hørte om planerne, var intentionen, at pengene blot skulle ende i statskassen.
Gør bilafgifter til valgtema
Hvis politikerne vil gøre transporten grønnere, bør de vælge de mest effektive instrumenter og holde sig til dem – ikke opbygge et lag-på-lag-system af afgifter og reguleringer, hvor regningen til sidst havner hos helt almindelige pendlere og familier, der er afhængige af bilen i hverdagen.
Derfor bør bilafgifter også være et centralt tema i valgkampen. For i modsætning til mange andre emner i valgkampen ved vi én ting med sikkerhed: Politikerne bliver nødt til at tage stilling til bilafgifterne i den kommende valgperiode.
Sidste efterår besluttede Folketinget i forbindelse med finansloven for 2026 at udskyde beslutningen et år og nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til forskellige afgiftsmodeller.
Problemet er altså ikke løst – det er blot udsat.
Spørgsmålet er derfor enkelt: Hvad vil politikerne med bilafgifterne?
Det bør vi have svar på, inden der stemmes til folketingsvalget den 24. marts. Hvis ikke, vil vælgerne sætte deres kryds i blinde i spørgsmålet om en af de største udgiftsposter i helt almindelige familiers økonomi.