Tre af finalisterne til den europæiske årets bil-konkurrence er denne gang elbiler, og yderligere tre er hybrider.
Dermed har den grønne omstilling for alvor sat sig på kåringen, efter at en elbil (Jaguar I-Pace) vandt sidste gang.
Det er dermed syv meget interessante bilmodeller, der indtil 2. marts næste år kan kalde sig 'Finalist Car of the Year 2020'. Den dag vil vinderen af titlen blive offentliggjort, men allerede nu ved vi altså, at vinderen vil være at finde blandt de syv nominerede biler.
Dermed har den grønne omstilling for alvor sat sig på kåringen, efter at en elbil vandt sidste gang.
De syv finalister alfabetisk
• BMW 1-serie
• Ford Puma
• Peugeot 208
• Porsche Taycan
• Renault Clio
• Tesla Model 3
• Toyota Corolla
Porsche Taycan og Tesla Model3 er udelukkende helt elektriske, mens Peugeot 208 blandt flere versioner fås rent elektrisk.
Ford Puma, Renault Clio og Toyota Corolla findes i forskellige hybridversioner.
Dansk dommer enig
Fra Danmark er det FDM-Motors Søren W. Rasmussen, der har stemt, og han er ikke uenig i afgørelsen.
- Jeg havde selv fem af de syv biler på min stemmeseddel, som dog ikke omfattede Porsche Taycan og BMW 1-serie, men jeg er glad for finalefeltet, og jeg vil glæde mig til at påbegynde arbejdet med at nå frem til den endelige vinder, siger han.
I stedet for Porsche Taycan og BMW 1-serie havde det danske jurymedlem stemt på Mazda CX-30 og VW T-Cross.
Inden den endelige afstemning om vinderbilen finder sted, skal de syv finalister testes intensivt, hvilket blandt andet sker ved en fælleseuropæisk test ved testanlægget Mortefontaine ved Paris.
Se Motors bedømmelse af finalisterne
BMW 1-serie (test)
Ford Puma (nyhed)
Peugeot 208 (forpremiere)
Porsche Taycan (nyhed)
Renault Clio (test)
Tesla Model 3 (test)
Toyota Corolla (test)