Du bliver en del af et stærkt arkitekturteam bestående af i alt fire Solution Architects, hvor I sammen sætter retningen for FDM’s tekniske landskab. I samarbejder tæt og sparrer om arkitekturvalg, men du har selvstændigt ansvar for dine egne løsningsområder og projekter. Du bliver bindeled mellem forretning, udvikling og drift – og får en central rolle i at sikre, at vores løsninger er velfunderede, skalerbare og integreret i et komplekst systemlandskab. Som teknisk leder for udviklingsteamet sætter du retningen, prioriterer opgaver og sikrer fremdrift i leverancerne. Du tænker langsigtet, men handler konkret. Og når noget går galt, er du den, der skaber overblik og finder løsninger. Kort sagt: Du er den, der får arkitekturen til at leve.
Dine vigtigste ansvarsområder
- Ansvar for tekniske leverancer i projekter og ændringsanmodninger.
- Nedbrydning og prioritering af opgaver i tæt samarbejde med udviklingsteams og projektledelse.
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af arkitekturdiagrammer og beslutningsgrundlag.
- Ansvarlig for teknisk design af integrationsservices på FDM’s integrationsplatform.
- Overordnet ansvar for front-end, services, databaser og datadeling mellem systemer.
- Fokus på skalerbarhed, datakvalitet og teknisk oprydning.
- Design af løsninger der er driftsstabile og har effektiv overvågning.
- Bidrag til overholdelse af sikkerhedsstandarder og best practices.
- Tæt samarbejde med forretningen, udviklere og eksterne partnere.
- Formidling af tekniske beslutninger og deltagelse i arkitektsparring.
- Aktiv deltagelse i håndtering af større hændelser og ændringer.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant IT-kandidatuddannelse, og gerne med et par år på arbejdsmarkedet som f.eks. Solution Architect eller Senior Udvikler. Det vigtigste for os, er at du har:
- Solid teknisk erfaring med softwareudvikling, integration og moderne teknologier (fx Cloud (Azure), Azure Functions, C#, Rest API, Microsoft DevOps, AI og DLH).
- Stærk arkitekturforståelse og erfaring med design og dokumentation af løsninger (fx Design Patterns, Domain-Driven Design, Event-Driven Design og Microservices).
- Kendskab til drift og sikkerhed, herunder overvågning, alarmering og IT-sikkerhed.
- Erfaring med agile metoder og evne til at samarbejde på tværs af udvikling og forretning.
- Gode kommunikationsevner og evne til at formidle komplekse tekniske emner klart.
Som person forestiller vi os, at:
- Du forstår komplekse problemstillinger og finder bæredygtige løsninger.
- Du ser sammenhænge mellem forretning, teknologi og drift.
- Du arbejder systematisk og dokumenterer beslutninger klart.
- Du kan træffe tekniske valg og stå på mål for dem.
- Du skaber tillid og trives i tværfaglige teams.
- Du formidler tekniske emner forståeligt til både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
- Du holder dig opdateret og udfordrer status quo.
Om afdelingen
IT Architecture & Development består af 15 personer i Lyngby samt yderligere ressourcer gennem vores samarbejdspartnere i Pakistan. Vi lægger vægt på videndeling, en løsningsorienteret tilgang til opgaverne og vi har en åben og uformel omgangstone, hvor humøret er højt og hverdagen er præget af, at vi er sat i verden for at skabe værdi. Vi diskuterer gerne vores løsninger og der er en god mulighed for at udvikle sig.
Den samlede IT-division består af ca. 42 personer på kontoret i Lyngby, der arbejder med hele paletten fra drift og infrastruktur til applikationsudvikling, digitalisering og projektledelse. IT-divisionen dækker alt fra medlemsvendte applikationer til underliggende forretningsapplikationer og integrationer til vores partnere.
Vi tilbyder
I FDM bliver du en del af et mangfoldigt fagligt miljø, hvor vi alle er passionerede for vores fagområder og hvor vi arbejder sammen om hele tiden at blive lidt bedre, til glæde for vores medlemmer og kunder. Derfor er udvikling i jobbet, videndeling og kompetenceudvikling en naturlig del af hverdagen.
Som arbejdsplads vægter vi trivsel og fleksibilitet højt, og vi måler og følger op på trivslen flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.
Du tilbydes en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, herunder pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du kan se frem til 6 ugers ferie/feriefri, ligesom du vil have fri med løn Grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn ifm. barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad end du skal være far eller mor.
Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, ligesom du kan melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder diverse medarbejderarrangementer, og som giver adgang til vores motionsrum.
Vi holder til i Lyngby tæt på centrum i lyse og åbne lokaler, hvor der er mulighed for gratis parkering. Her nyder vi godt af kvalitetskaffe, og vores køkken sørger for varieret og sund mad til frokost, ligesom du kan købe morgenmad til en god pris.
Læs mere: Sådan er FDM som arbejdsplads
Læs mere: Om de sociale aktiviteter i FDM
Yderligere information
Grundet sommerferie behandler vi først ansøgningerne fra 17. juli 2025 og modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Læs mere: Sådan er ansættelsesprocessen
Om os
FDM er med 284.000 husstande som medlemmer Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. FDM yder juridisk og teknisk bistand i sager om biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål, så det er en positiv oplevelse at være bilist. FDM driver endvidere test og bilsyn, køretekniske anlæg, vejhjælp, forsikringsselskab og har rejsebureauer over hele Danmark. Vi er 350 medarbejdere fordelt på 30 adresser i hele landet. Hovedkontoret ligger i Lyngby.