Logo

6 lækre elbiler til under 400.000 kr. – her er den bedste

Tests

Biltest

30. september 2024

Seks elbiler i test på FDM Jyllandsringen

Foto: Karsten Meyland Lemche

Søren W. Rasmussen

Elektriske SUV'er fra Europa og Kina tager nu kampen op mod den succesfulde amerikaner Tesla Model Y. Læs testen af 6 nye og spændende elbiler, der med god rækkevidde og hurtig opladning kan klare de flestes behov. Og som med lækkert udstyr, solid sikkerhed og gode køreegenskaber fungerer optimalt i hverdagen.

Man får afsindigt meget bil for pengene, når man køber elbiler til under 400.000 kr. Det har mange danskere allerede opdaget, og det fik vi bekræftet, da vi testede seks spændende nye SUV'er. Her er der ingen afgift på, så pengene går rent til biler og udstyr – og det nyder man på hver tur.

I de seneste år har amerikanske Tesla Model Y ligget i top på salgslisterne – også i forhold til benzinbiler. Men alle bilmærker har fokus på netop elektriske SUV'er, så konkurrencen kommer i dag fra flere europæiske lande – og ikke mindst fra Kina, der gerne vil ind på det danske marked.

Den skarpe konkurrence er en fordel for dig som bilkøber, for priserne bliver hele tiden presset, og modellerne får hele tiden mere udstyr. Så vil du have masser af bil for pengene, skal du læse med på denne gruppetest.

Seks elbiler set bagfra, mens de holder på FDM Jyllandsringen

Tesla Model Y (forrest) får nu skarp konkurrence fra hele verden. Fra venstre: Ford Explorer (USA), Peugeot E-3008 (Frankrig), Renault Scenic (Frankrig), VW ID.4 (Tyskland) og Xpeng G6 (Kina).

Hvilken elbil er bedst i 2024?

I testen ser vi nærmere på Ford Explorer, Peugeot E-3008, Renault Scenic, Tesla Model Y, VW ID.4 og Xpeng G6. Vi afslører forskellene på dem, men vi må også konstatere, at de har én ting til fælles: De vil kunne dække langt de fleste danskeres kørselsbehov – og mere til.

Bilernes rækkevidde er både vinter og sommer tilstrækkelig, og skal de oplades på turen, foregår det så hurtigt, at der knap er tid til et toiletbesøg eller en kop kaffe. Det er altså slut med rækkeviddeangst og spildtid ved lynladeren. De mange timer bag rattet vil man til gengæld nyde i fulde drag.

Men der er naturligvis forskel på bilerne, og som altid kårer vi en vinder. Det er bilen, der måske ikke er bedst til alt, men som samlet set er den bedste pakke. Så er du i markedet for en elektrisk SUV til under 400.000 kr., kan vores test hjælpe dig til at finde netop den, der passer til dine behov.

Læs testen af de enkelte elektriske SUV'er her:

**** Ford Explorer
**** Peugeot E-3008
***** Renault Scenic
***** Tesla Model Y
***** VW ID.4 (testvinder)
**** Xpeng G6

Video: Kig med på gruppetesten her