Folketingsvalg 2026
"Når danskerne går til valg, er mobilitet og biløkonomi også på stemmesedlen. For millioner af danskere er bilen en nødvendighed i hverdagen - til arbejde, fritid og familieliv. I FDM arbejder vi for, at der skal være bedre vilkår for bilisterne i Danmark. Derfor følger vi folketingsvalget tæt og sætter fokus på de politiske beslutninger, der har betydning for bilisterne." - Stina Glavind, adm. direktør FDM

Danskerne skal til folketingsvalg
Ved du, hvad du sætter kryds ved? Din stemme ved det kommende folketingsvalg kan være med til at sætte retningen for afgifter, trafik og infrastruktur.
Danmark er et af de lande i verden, hvor det er dyrest at eje og bruge en bil. Afgifter, brændstofpriser, ladeinfrastruktur og vejforhold er politiske beslutninger, der har direkte betydning for bilisternes økonomi og hverdag.
Derfor er bilpolitikken et vigtigt tema ved hvert folketingsvalg.
Ikke kun bag rattet – men også dér, hvor beslutningerne bliver taget. Når der er huller i vejene. Når der mangler parkeringspladser i byerne. Eller når regler og afgifter gør det dyrere og sværere at være bilist.
Her kommer FDM ind i billedet. Vi arbejder for, at bilisternes stemme bliver hørt i den politiske debat – og for løsninger, der gør det rimeligt, trygt og fremtidssikret at være bilejer i Danmark.
Her skulle der have været noget indhold, men du kan ikke se det
Det er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger
Flertallet af bilister vurderer, at bilafgifterne i Danmark er for høje
Et flertal af bilister mener, at bilafgifterne i Danmark ligger for højt. I undersøgelsen svarer næsten seks ud af ti, at afgifterne er noget eller alt for høje, mens kun ganske få mener, at niveauet er for lavt.
For mange danskere er bilen en nødvendighed i hverdagen – til arbejde, familieliv og fritid. Derfor har politiske beslutninger om bilafgifter stor betydning for økonomien for de mange husholdninger, der er afhængige af bilen.
I FDM arbejder vi for en mere rimelig og gennemskuelig bilbeskatning. Danske bilister betaler allerede nogle af verdens højeste bilafgifter, og derfor bør fremtidige ændringer sikre stabile og fair rammer for bilejerne. Samtidig skal afgiftssystemet understøtte den grønne omstilling uden at gøre det urimeligt dyrt at være bilist.
Biludgifter har betydning for størstedelen af danske husholdningers økonomi
For mange familier fylder udgifter til bil en mærkbar del af budgettet. I undersøgelsen svarer næsten seks ud af ti, at biløkonomien har stor eller nogen betydning for deres samlede husholdningsøkonomi.
Det understreger, at ændringer i bilafgifter, brændstofpriser eller andre transportudgifter hurtigt kan mærkes i danskernes privatøkonomi.
Bilen spiller en central rolle i mobiliteten i Danmark. Derfor arbejder FDM for, at politiske beslutninger om transport og bilisme tager udgangspunkt i danskernes reelle transportbehov – og ikke gør det unødigt dyrt eller besværligt at komme fra A til B. Vi arbejder blandt andet for bedre vilkår for bilister, rimelige bilafgifter og en mobilitetspolitik, der hænger sammen med hverdagen for dem, der bruger bilen.
Hvad siger partierne?
Vi har her samlet et overblik over, hvad partierne mener om biløkonomi. Informationerne er taget fra partiernes principprogrammer, hjemmesider og indhentede svar fra partierne.
“I Socialdemokratiet er vi stolte af den udvikling, vi indtil nu har set og som nu betyder, at salget af elbiler overhaler salget af dieselbiler. Men vi er også opmærksomme på, at indtægterne fra bilafgifter bliver udhulet af, at vores bilpark bliver markant grønnere. Derfor har regeringen sammen med Konservative nedsat en hurtigtarbejdende ekspertgruppe, der skal analysere forskellige modeller for en fremtidig omlægning af bilbeskatningen. Anbefalingerne vil vi tage bestik af, når vi skal drøfte fremtidens indtægter fra bilbeskatning.”
“Når vi taler om kørselsafgifter, er det vigtigt, at vi bliver klogere på konsekvenserne af at indføre det. For der er mange hensyn blandt andet i forhold til trængselsproblemer, som skal overvejes, og det er desværre ikke sådan, at der findes en enkelt oplagt løsning. Derfor er der bl.a. sat gang i et forsøg med kørselsafgifter. Så vi bliver klogere på, hvordan kørselsafgifter påvirker borgere både inden i og uden for byerne.”
“Vi går efter 100% elbiler med lave afgifter”
“Vi laver en grøn omstilling af bilparken – også varevogne og lastbiler. På sigt indføres vejafgifter”
“For os er det vigtigste, at det ikke bliver dyrere at være dansker. Med finansloven for 2026 har vi fx sørget for, at det ikke bliver dyrere at købe en elbil. Samtidig har vi nedsat en ekspertgruppe, der skal kigge på fremtidens bilbeskatning, så vi kan træffe beslutninger på et solidt fagligt grundlag. Kort sagt: Det skal være muligt at eje bil uden urimelige omkostninger – og samtidig arbejde for den grønne omstilling.”
“Bilafgifterne er under forandring, fordi flere og flere skifter til elbiler, som betaler lavere afgifter i dag. Vi vil gerne sikre, at afgifterne fremover afspejler de faktiske omkostninger ved bilkørsel – fx støj, forurening og slid på vejene – samtidig med at elbilerne får mulighed for at udbrede sig. Ekspertgruppen skal komme med forslag til, hvordan afgifterne kan indrettes, så det både er fair, holder provenuet til velfærden stabilt og samtidig støtter den grønne omstilling.”
“Vi er generelt tilbageholdende med nye kørselsafgifter på personbiler. Danskerne betaler allerede mange afgifter i dag, og det skal ikke blive dyrere at være bilejer. Spørgsmålet vil dog blive vurderet af ekspertgruppen, og vi afventer deres anbefalinger, før vi tager beslutninger.”
“Bedre vilkår for elbilerne – hurtigt stop for nysalg af fossilbiler”
“Derfor foreslår SF at indføre roadpricing, så der tages hensyn til luft- og støjforureningen i de største byer.”
“Roadpricing vil sikre mindre trængsel på vejene og være til gavn for klimaet. Men det skal også være med at til at lukke det hul i statskassen, som forventes at opstå, når der kommer mange flere elbiler med lavere afgifter på vejene. Den teknologiske udvikling gør det nemt at indføre roadpricing uden daglige gener – via en chip i den enkelte bil. Prisen skal tage højde for, hvor bilen kører og trængslen på vejene, men også bilens brændstofstype og effektivitet. Det vil altså ikke være nødvendigt med et utal af betalingsanlæg for at indføre et system, der kan være effektivt og brugervenligt.”
“SF ønsker at skabe miljøzoner i de største byer, så alle borgere kan trække vejret, uden at sætte helbredet på spil.”
“Elbiler skal være markant billigere, så elbilerne bliver både det klimavenlige og det billigste valg. Hvis det skal lykkes, skal afgifterne på elbiler ned med det samme.“
“Borgernes Parti er bilejernes Parti. Det skal være lettere, billigere og bedre at købe, eje og køre i sin bil. Vi har siden vi blev dannet haft følgende politik, som selvfølgelig er fuldt finansieret.
- Vi vil fjerne registreringsafgiften for alle typer køretøj.
- Vi vil fjerne afgiften på benzin, diesel, og el.
- Vi vil indføre et nyt ejerafgiftssystem, som er nummerplade baseret, hvor alle betaler det samme pr. nummerplade fx 100 kroner om måneden.
Hvis man har en sommer og vinterbil kan man skifte nummerpladen over, hvis man har brug for 2 biler, betaler man for to nummerplader.
Ved at indføre disse simple, men effektive tiltag, så fjerner vi mange hindringer for fremtidens bilisme, bedre konkurrenceevne og mere mobilitet i samfundet.”
“Vi vil fjerne registreringsafgiften, så flere kan få råd til en bedre og mere sikker bil.”
“Og vi vil afskaffe elafgiften permanent.”
Intet på hjemmesiden etc.
“Dansk Folkeparti mener, at et velfungerende samfund har brug for let, praktisk og billig adgang til transport. Mobiliteten i Danmark skal forøges og ikke forringes. Derfor er vi i udgangspunktet modstandere af såkaldt roadpricing, en skat som hæmmer bevægelsesfriheden. Dansk Folkeparti ønsker også, at afgiften for at benytte Storebæltsbroen en dag skal afskaffes.”
“Dansk Folkeparti vil arbejde for at sænke registreringsafgiften på de biler, som tjener almindelige danskeres behov. Det er vigtigt, at lovgivningen tilpasses en fremtid, hvor biler i større omfang bliver førerløse.”
“Vi er imod en politik, som vil forbyde benzinbiler og kun tillade elbiler at køre ind i de større byers midte.”
“For Venstre er der ikke et fast mål for, hvor mange skatteindtægter fra bilisterne statskassen skal have. Vi er optaget af, at det ikke bliver dyrere at være dansker, det skal heller ikke blive dyrere at være bilejer. Vi mener, at afgifter på biler og transport skal indrettes, så de understøtter mobilitet, grøn omstilling og rimelige vilkår for danske bilister både i og udenfor de større byer.”
“Venstre bakker fuldt ud op om, at det skal være attraktivt for danskerne at vælge grønne biler til.”
“Venstre ønsker et mere enkelt og gennemsigtigt afgiftssystem. Vi er bevidste om, at det nuværende afgiftssystem, der i høj grad beskatter køb af biler, frem for kørsel med biler, med hensyn til trængsel, forurening og samfundsøkonomisk sammenhæng ikke nødvendigvis er indrettet optimalt. Vi er åbne for at tage afgiftsmæssige værktøjer i brug, der, når teknologien er moden til det, kan modvirke trængsel m.v., uden det samlet set bliver dyrere at være dansker. Venstre ønsker af hensyn til de ekstraordinært høje benzin- og dieselpriser at give en håndsrækning til bilisterne ved at sænke afgifterne på benzin og diesel midlertidigt, hvis brændstofpriserne fortsætter med at stige.”
“Venstre er generelt skeptisk over for nye kørselsafgifter, hvis de blot lægges oven i de eksisterende bilafgifter. For mange danskere – særligt uden for de større byer – er bilen en nødvendighed i hverdagen. Venstre mener, at vi skal gøre det billigere at køre ude på landet, hvor der er langt mellem husene, hvor man ofte har brug for to biler og hvor der ikke er meget kollektiv trafik. Samtidig kan det være hensigtsmæssigt med en kørselsafgift inde i byerne, hvor der er trængsel og meget kollektiv trafik kan være.”
“Hvis kørselsafgifter på et tidspunkt overvejes, bør de derfor i givet fald indgå i en samlet omlægning af bilbeskatningen og ikke blot være en ekstra afgift. Samtidig er det vigtigt, at en eventuel model tager hensyn til forskellene mellem by og land og ikke urimeligt belaster borgere og virksomheder i områder, hvor bilen er det eneste realistiske transportmiddel.”
Intet i principprogram etc.
“Billigere leasing af elbiler for familier med lave indkomster, der bor i tyndtbefolkede områder eller har langt til job eller uddannelse.”
“Alternativet foreslår en skattefri, grøn pendlerbonus på op til 1.500 kr. om måneden til cyklister, samkørere og brugere af kollektiv transport. “
“Vi ønsker en differentieret kilometerafgift, der afhænger af biltype, myldretid og zone. Den erstatter eksisterende bilafgifter og sikrer, at forureneren betaler. Roadpricing skal være øsocialt retfærdig.”
Nyheder
Biløkonomi
Hvad betyder bilafgifter for bilister i valgkampen?
Frigear er FDMs gratis podcast om biler og livet som bilist. I denne episode sætter vi fokus på bilafgifter i valgkampen, stigende priser på benzin og diesel, og hvad politiske beslutninger betyder for dig som bilist. Få perspektiv på debatten og bliv klogere på, hvad der er på spil for danske bilister.
Vores mærkesager
Siden 1909 har FDM varetaget bilisternes interesser og arbejder bl.a. for en afvikling af registreringsafgiften, bedre trafiksikkerhed, mere hensyntagen til miljøet, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed. Vi er til for dig, din familie og jeres biler på vejen. Dit liv med bil skal være lettere, billigere og sjovere. Vi er alle danske bilisters klub.
Medlemsfordele til dig og din bil
Er du medlem af FDM, får du adgang til en lang række attraktive fordele og medlemsrabatter, der gør hverdagen som bilist både nemmere og billigere.
















