Hvad dækker FDM vejhjælp?

Med et abonnement på FDM vejhjælp får du en god og billig dækning af dit køretøj, uanset om der opstår problemer med din bil på en motorvej i Tyskland, en lille gade i København eller en landevej på Fyn.

FDM vejhjælp er nemlig ikke bare dansk autohjælp, den dækker både i Danmark og i Europa, hvis uheldet en dag skulle være ude. Vejhjælp hos FDM inkluderer bl.a. reparation, hjulskift, fritrækning, frit værkstedsvalg i Danmark og rabat på lånebil. FDM vejhjælp dækker, uanset om du er en elitebilist eller ung bag rattet.

Kun i Danmark

  • Hurtig hjælp - oftest inden for 1 time
  • Reparation og hjulskift på stedet
  • Hjælp til fritrækning, ved fejltankning og døroplukning
  • Hjælp til opladning ved fladt batteri (elbil)
  • Hjælp til akut opstået sygdom under kørsel
  • Betalt afgift på bro, færge, motorvej eller i tunnel ved assistance
  • Frit værkstedsvalg
  • Betalt videre rejse for dig og dine passagerer
  • Transport mellem værksteder
  • Lejebil i tre dage
  • Fri lapning

I Europa *

  • Transport af dig, din bil og passagerer til nærmeste værksted
  • Betalt afgift for din bil på bro, færge, motorvej eller i tunnel ved transport til værksted
  • Reparation og hjulskift på stedet
  • Hjælp til fritrækning, ved fejltankning og døroplukning

FDM Kombi-medlemskab med vejhjælp

Vidste du, at vores medlemskab med vejhjælp også giver dig fordele som stenslagsreparation, batteriskift, bremse- og dækkontrol og meget mere?

Fra 95 kr./md.

Se mere

God dækning med FDM vejhjælp

Med FDM vejhjælp er du sikret en af markedets bedste vejhjælpsdækninger. Her kan du læse mere om vores service, og hvad de forskellige gode dækninger indeholder:

Hurtig hjælp

Med vejhjælp fra FDM er hjælpen hurtigt fremme, så du kan komme hurtigt videre og spare en tur på værkstedet.

(I Danmark)

Reparation og hjulskift

Dele af bilen kan pludselig gå i stykker, mens du er på vej fra A til B. I langt de fleste tilfælde kan løse problemet på stedet. Vi kan fx reparere udstødning eller udskifte med reservedele.

Det kan også ske, at bilen punkterer, hvis du fx kommer til at køre over noget glas. FDM vejhjælp dækker punktering af din bil. Enten laver vi en nødlapning af dækket, så du kan køre til et værksted, eller også monterer vi dit reservehjul.

(I både Danmark og Europa)

Fritrækning, fejltankning og døroplukning
  • Fritrækning: Vi kan trække din bil fri, hvis du er kørt fast i fx sne eller sand og lignende. 
  • Fejltankning: Hvis du er kommet til at tanke din bil med en forkert type brændstof, bugserer vi din bil til nærmeste værksted, så du kan få tømt tanken. 
  • Døroplukning: Det kan ske, at man mister nøglerne til sin bil. Men bare rolig - vi kan åbne bildøren for dig. 

(I både Danmark og Europa)

Hjælp til opladning ved fladt batteri

Hvis du har en elbil og løber tør for strøm, mens du er ude og køre, så kan vi komme og lade din bil på stedet. Vi har nemlig en mobil ladestation, der kan rykke hurtigt ud.  

Det vil typisk tage ti minutter at give bilen så meget strøm, at den kan køre 12 km. Så kan du hurtigt komme videre til en ladestander og få ladet din elbil helt op. 

(Kun i Danmark)

Hjælp til akut opstået sygdom under kørsel

Hvis det skulle ske, at du bliver syg under kørslen, og du eller dine medpassagerer ikke kan køre bilen videre, dækker FDM vejhjælp hjemkørsel af bilen.

(Kun i Danmark)

Betalt afgift på bro, færge, motorvej eller i tunnel ved assistance

Hvis der skulle opstå eventuelle udgifter i forbindelse med assistancen i form af tunnel-, bro-, færge- eller andre afgifter, refunderes de af FDM vejhjælp.

(Kun i Danmark)

Frit værkstedsvalg

Du får bugsering af din bil til et valgfrit værksted eller til fx din hjemmeadresse.

(Kun i Danmark)

Betalt videre rejse

FDM vejhjælp sørger for, at I kommer sikkert videre, uanset hvor i landet, I skal hen. Vi dækker videre transport af dig og dine passagerer til et valgfrit bestemmelsessted i Danmark.

(Kun i Danmark)

Transport mellem værksteder

Hvis din bil ikke kan repareres på det valgte værksted, dækker vi endnu en transport til et andet værksted. 

(Kun i Danmark)

Lejebil

Du har mulighed for at leje en lejebil i tre dage til en fordelagtig pris. Se priser på lejebil her.

(Kun i Danmark)

Fri lapning

Hvis du skulle være så uheldig at få et fladt dæk, mens du er ude at køre, kan du med FDM vejhjælp køre til dit nærmeste FDM fordelsværksted og få lappet dækket rigtigt.

(Kun i Danmark)

Transport af dig og din bil til nærmeste værksted i Europa

Hvis uheldet skulle være ude på kør selv ferien i Europa, sørger vi for, at dig og dine medpassagerer bliver transporteret til det nærmeste værksted, hvis problemet ikke kan løses på stedet.

(I Europa)

 

Spørgsmål og svar om dækning hos FDM vejhjælp

 

Kan jeg få hjulskift inkluderet i min vejhjælp?

Hvis du bestiller vores Komplet-medlemskab, kan du få hjulskift og hjulopbevaring udover vejhjælp.

FDM Komplet indeholder også 2 årstidstjek, bilsyn/omsyn og køreteknisk kursus.

Læs mere om FDM Komplet

Dækker vejhjælp starthjælp?

Ja, vejhjælp hos FDM omfatter starthjælp. De kolde måneder i Danmark kan være hårde ved bilens batteri, men har du FDM vejhjælp, kan vi hurtig komme dig til undsætning og hjælpe med at få gang i bilen igen.

Behøver jeg vejhjælp i Europa, hvis jeg har en kaskoforsikring?

Med en kaskoforsikring er du hos de fleste forsikringsselskaber sikret hjælp i udlandet med Rødt kort-ordningen.

Dog dækker Rødt Kort ikke fritrækning, og derfor kan det være en god idé at have vejhjælp, der også dækker fritrækning i Europa.

Med andre ord er vejhjælp din forsikring mod at strande med din bil på ferien, så du kan køre afsted uden bekymringer.

Kan jeg omregistrere vejhjælpsdækningen til en anden bil?

Ja, du kan omregistrere vejhjælpsdækningen til en anden bil i husstanden. Dette kan du gøre én gang om året.

Dækker FDM vejhjælp alle biltyper?

FDM vejhjælp dækker privatbiler til og med 3500 kg i totalvægt. Vi kan fx hjælpe dig med en stationcar eller en varevogn.

Hvad koster FDM vejhjælp?

Du kan købe billig vejhjælp til både bil, motorcykel, trailer og campingvogn. Har du allerede en bilforsikring hos os, kan du med fordel tilkøbe vejhjælp.

Se priser

Hvad dækker FDM vejhjælp ikke?

FDM vejhjælp dækker fx ikke udlejningsbiler eller transport til skrotning.

Læs de fulde betingelser

FDM Kombi-medlemskab med vejhjælp

Vidste du, at vores Kombi-medlemskab med autohjælp også giver dig fordele som batteriskift,  førstehjælpstaske og fri påfyldning af sprinklervæske?

Fra 95 kr./md.

Se mere

* I udlandet dækker vejhjælp i: Albanien, Andorra, Belgien, Bosnien & Hercegovina, Bulgarien, Cypern, England, Estland, Finland, Frankrig (inkl. Korsika), Fransk Guyana, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Holland, Hviderusland, Iran, Irland, Island, Israel, Italien, Kosovo, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Lithauen, Luxembourg, Makedonien, Malta, Marokko, Moldavien  Monaco, Montenegro, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland (indtil Uralbjergene), San Marino, Schweiz, Serbien, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tunesien, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, Wales, Østrig.

Læs forretningsbetingelserne for FDM Kombi og FDM Komplet

Se hvordan du er dækket med andre vejhjælpsabonnementer

Har du stadig spørgsmål om vejhjælp?

Vores kundeservice sidder klar på telefon 70 13 30 40 alle hverdage, hvis du har nogen spørgsmål til vejhjælp.