Østens forunderlige bilshow

Kinas årlige biludstilling, der er blevet Asiens største, er et inferno af mærkelige biler, håbefulde små kinesiske bilproducenter og selvsikre europæere og amerikanere, som lancerer den ene luksusbil efter den anden.

En ny Red Flag-limousine er en hilsen fra fortiden. Men ellers handler Auto China om en boomende fremtid.
Nyt om biler
Måske kan trængslen i storbyerne mindskes ved at koble bilerne tæt sammen, lyder et af de kuriøse forslag på årets biludstilling i Beijing.
Måske kan trængslen i storbyerne mindskes ved at koble bilerne tæt sammen, lyder et af de kuriøse forslag på årets biludstilling i Beijing.

Bilerne buldrer løs i Kina.

Det kan man se i den kaotiske trafik i Beijing og Kinas mange andre millionbyer, og det kan man se på landets årlige internationale biludstilling. Og det kan mærkes, når man taler med alverdens bilchefer, der valfarter til udstillingen Auto China 2012.

Sammen med biludstillingen i Shanghai, som holdes i ulige år, er Auto China eller Beijing International Automotive Exhibition blevet Asiens største og vigtige bilmesse og de rangerer på verdens top-fem.

18 mio. biler årligt

Menneskemylderet på Beijingudstillingen er lige så tæt som i megabyens undergrundsbane. Kineserne vil se på biler - og mange af dem har stadig deres første bil tilgode.
Menneskemylderet på Beijingudstillingen er lige så tæt som i megabyens undergrundsbane. Kineserne vil se på biler - og mange af dem har stadig deres første bil tilgode.

Det er ikke så mærkeligt. Over 18 millioner biler inklusive varevogne blev der solgt i Riget i Midten i 2011, og det gør Kina til verdens klart største bilmarked. Og samtidig er det et af de steder, hvor væksten er størst, om end bilsalget kun steg moderat fra 2010 til 2011.

Beijings bilshow er en støjende affære. Ikke bare larmer de mange lydanlæg og de særdeles mange besøgende, der går lige så tæt på messen som i Beijings undergrundsbane; producenter prøver også at støje mest for at få opmærksomhed fra presse, fra publikum – som i stor stil har deres første bil til gode – og fra investorer.

Kedelige sedaner og smarte SUVere

Bilgiganten Shanghai Automotive er et af Kinas førende bilmærker og viser denne gang bl.a. en MG crossover og en stor Roewe-sedan. Begge mærker har rødder i det gamle Rover.
Bilgiganten Shanghai Automotive er et af Kinas førende bilmærker og viser denne gang bl.a. en MG crossover og en stor Roewe-sedan. Begge mærker har rødder i det gamle Rover.

De mange udstillingshaller er fyldt med myriader af ens og kedelige sedaner – det er sådan nogle, Kinas førstegangskøbere foretrækker – af mystiske konceptbiler og næsten lige så mystiske produktionsmodeller, og som noget nyt af en hærskare af SUV-modeller. De lokale mærker har fanget den nye tendens og viser masser af SUV’ere, både som koncepter og som produktionsklare biler.

De udenlandske bilkoncerner har også travlt med at vise nyheder. Her er masser af nye biler fra Europa, USA og Japan, og den konstante offensiv fra de udenlandske mærker, som langt overvejende bygger bilerne i Kina, skal befæste den solide førerposition, der altid har haft.

Bilmærker vi aldrig har hørt om

Rigtig mange kinesere har stadig deres første bil tilgode, men de drømmer om den og har snart råd til den, så interessen for biler er stor i Kina. Og salget er enormt.
Rigtig mange kinesere har stadig deres første bil tilgode, men de drømmer om den og har snart råd til den, så interessen for biler er stor i Kina. Og salget er enormt.

Og så er der masser af bilmærker, europæerne aldrig har hørt om – og nok heller ikke kommer til. I år er særligt på den måde, at udenlandske koncerner og deres kinesiske partner er begyndt at lancere de nye, fælles mærker, som regeringen har tvunget dem til.

Selve bilshowet er nu fysisk lige så stort som det tyske i Frankfurt, og med 1.125 udstillede biler slår dette års Auto China sidste års IAA i Frankfurt. Når det gælder selverklærede verdensnyheder fører Tyskland dog – 183 debut’er mod 120 i Kina i år.

Se billedserien ”De er altså underlige i Kina”
Se billedserien "Vesten viser flaget i Østen"

Nyheder fra Auto China 2012:
 

Bliver næste Fiat Bravo en kineser?
Citroëns store nummer ni
Lamborghinis nye tyr
Sku’ det være en A-klasse?
Voldsom benzinmotor gør Volvo grøn
Mercedes har fået en kineser
Her er stumperne af Saab
MG får nyt blod som crossover
BMW giver fuld gas med åben elbil
Er Toyota 亲 den næste Corolla?