Brintbiler har længe levet stille. De er kommet i skyggen af de batteridrevne elbiler, som buldrer frem i modeludbud og salg, og som har kurs mod at blive hvermandseje.
Stilheden har været forstærket af, at antal brintstationer er faldet helt ned til fire, efter at der har været hele ti, og Danmark dermed havde et af verdens tætteste netværk. Men nu vejrer den danske brintbranche morgenluft, og både stationer og biler er i markant vækst.
Et markant skifte er kommet nu med indvielsen af Danmarks første højkapacitets-anlæg. Det nye selskab Everfuel er klar med et tankanlæg mellem Københavns centrum og lufthavnen, og der er masser af kunder fra dag ét.
167 brintbiler
Sådan er de danske brintbiler pr. 1. november fordelt.
Toyota Mirai 120
Hyundai iX35 36
Hyundai Nexo 11
Der er ingen Honda Clarity på danske plader.
Taxaselskab har 100 brintbiler
Taxatjenesten Drivr (sådan staves det) har nemlig oprustet sin bilflåde til 100 brintdrevne Toyota Mirai og forventer at øge antallet endnu mere næste år.
Med hyrevognenes store kørselsbehov skal der nu tankes mange kg brint dagligt, og Drivr ser en stor fordel i, at taxierne kun skal bruge fem minutter på at tanke, hvorefter de kan køre op mod 600 km. Alle nye taxier skal efter planen være nul-emissionsbiler fra 2025.
De mange brinttaxier har ellers haft en trist sensommer, efter at den sidste brintstation i Storkøbenhavn til manges overraskelse lukkede tidligere på året, og der gik mange uger, før en mindre station var etableret ved Fisketorvet i København S.
I mellemtiden var taxierne ikke i stand til at køre, og Drivr måtte låne et stort antal almindelige biler hos Toyota.
Personbiler og tunge køretøjer
Den nyåbnede brintstation, i fagsproget en fyldestation, har to standere til personbiler samt én til busser og lastbiler – som der endnu ikke er nogen af i hovedstaden.
Både biler og tankanlæg har fået støtte fra flere EU-puljer.
Brinten er grøn – ellers giver det ifølge Everfuel-direktør Jakob Krogsgaard ikke mening at bruge brint – og den leveres i begyndelsen fra Tyskland. Men inden længe skal brinten komme fra et nyt elektrolyse-anlæg ved Brande, drevet af Siemens Gamesa.
Her leverer vindmøller energien til at spalte vand til brint og ilt. Det sker uden om elnettet, så brinten er helt konkret grønt fremstillet.
15 stationer i 2023
Brintenergien lagres i tanke, indtil den køres med lastbil til København. Inden længe åbner Everfuel i Aarhus landets syvende brintstation, og i løbet af 2023 vil antallet komme op på 15.
Everfuel opererer under mottoet ’Yesterday’s wind. Today’s fuel.’, og det henviser til styrken ved brint: At strøm fra de ustabile energikilder, vind og sol, kan omdannes til brint og dermed nemt opbevares.
Everfuel peger således på, at der allerede med det nuværende elsystem mistes vindmøllestrøm, der kunne have drevet alle bybusser i Danmark. I takt med udbygningen med flere vindturbiner bliver det potentielle spild større.
Ulempen er, at der er tab ved hver proces i forhold til den mere simple løsning med at sende strømmen direkte til et batteri.
Varevogne kommer nu
Everfuel ser især muligheder for brint til ’intensiv transport’ som lastbiler og busser samt flåder af køretøjer. f.eks. kørselsservice og vareudbringning, hvor der er brug for lang rækkevidde på én optankning.
Det er da også på dette område, at der for tiden sker mest i europæisk bilindustri. Både Renault og Stellantis er på vej med brintdrevne varevogne.
Stellantis er ved årsskiftet 2021/2022 klar med brint-udgaver af Peugeot Expert, Citroën Jumpy og Opel Vivaro. Der er ingen oplysninger om, at Toyota får en brintudgave af Proace. I løbet af 2022 lancerer Renault en Master med brændselsceller.
Koreanerne på vej
Foruden Toyota er også koreanske Hyundai-Kia tilhænger er brintteknologien. Koncernen er langt fremme med femte generation brændselsceller, som skulle give højere ydelse, fylde mindre og være billigere end tidligere generationer.
Hyundai-Kia har planer om at bruge brint til busser, lastbiler, sporvogne og selvkørende redningskøretøjer. Også en sportsvogn er under udvikling - tilsyneladende kun som prototype og mest for at vise, at teknologien fint kan bruges i en sportslig personbil.
