Logo

Amerikansk elbil bliver årets danske bil

Nyheder

Nyt om trafik og biler

27. november 2019

Tesla Model 3 er Årets Bil i Danmark 2020

Foto: Torben Arent

Torben Arent

Tesla Model 3 kører med titlen Årets Bil i Danmark 2020. Det er første gang, at en rent elektrisk bil vinder den vigtige danske titel. Peugeot 208 bliver nr. to.

Årets Bil i Danmark 2020 er Tesla Model 3. Den amerikanske elbil vandt 27. november en rimelig sikker sejr i den årlige danske bilkonkurrence.

Dermed er det første gang i kåringens 52-årige historie, at en decideret amerikansk bil vinder. Og første gang at det sker for en ren elbil.

Model 3 slog Peugeot 208 i finaleopløbet. Den franske minibil fås både med benzin- og dieselmotor samt som ren elbil.

Seneste og ellers eneste gang at Årets Bil i Danmark har været elektrisk, var opladningshybriden Opel Ampera, der vandt i 2012. Den var i øvrigt også bygget i USA.

Se mere: Årets Bil med overraskelse

Pointfordelingen var mere jævn end mange andre år.

Resultatet i finalen

Placering
Model
Point
1
Tesla Model 3
166
2
Peugeot 208
131
3
BMW 3-serie
116
4
Kia Xceed
105
5
BMW 1-serie
82

Motor/FDM har fire medlemmer af dommerkomitéen, som består af 24 førende danske biljournalister. Tre af Motors/FDMs jurymedlemmer havde Tesla Model 3 på førstepladsen, mens den fjerde havde elbilen som sin nr. fire.

De fem finalister til Årets Bil i Danmark 2020.

Model 3 er også blandt de syv biler, der er gået i finalen til den europæiske Car of the Year.

Se mere: Grønne biler dyster om Car of the Year

Koster fra 370.000 kr.

Tesla Model 3 er en mellemstor sedan, som koster fra 370.000 kr. – helt fritaget for registreringsafgift.

En ’Long Range’-version koster fra 450.000 kr. i år, men de dyrere varianter bliver dyrere fra nytår, da elbiler de kommende år skal indfases til at få samme registreringsafgift som benzin- og dieseldrevne.

Se mere: Ros for innovation, design og bilglæde

Teslaen kom på det danske marked i februar og er ti måneder inde i året den langt mest solgte elbil med 1.800 styks til og med oktober.

Årets Bil i Danmark kåres af foreningen Danske Motorjournalister, og årets konkurrence er den 52. i træk.

Se mere: Årets Bil i Danmark gennem tiderne

Læs Motors test eller prøvekørsel af de fem finalister

BMW 1-serie

BMW 3-serie

Kia Xceed

Peugeot 208

Tesla Model 3

Få hjælp til bilkøbet: