Færdselsregler
Færdselsreglerne i forhold til at tale i mobiltelefon og promille er som i Danmark. Dog gælder en promillegrænse på 0,2 for personer, der har haft kørekort i mindre end 5 år.
Bøder
Politiet kan både udstede og opkræve bøder på stedet.
Radardetektor
Indførsel og brug af radardetektorer er forbudt ligesom udstyr, der sladrer om fartkameraer, eller som forstyrrer politiets udstyr.
Find udstyr til ferien i Holland i FDMs netbutik
Lygter
Der er ingen regler om, at man skal køre med lys på bilen om dagen.
Vigepligt
Sporvogne i bevægelse bør normalt blive overhalet højre om, men det er tilladt at overhale dem venstre om, hvis der ikke er tilstrækkelig plads på højre side og hvis det er sikkert at gøre det. Sporvogne har forkørselsret i kryds med "jævnbyrdige" veje.
Højrevigepligt er udbredt, så vær opmærksom på (de små) sideveje, som både biler og cykler - som der er mange af i Holland - kommer ud fra.
Få inspiration til kør selv-ferien i Europa med FDM travel
Parkering
Det er forbudt at parkere ved gulmalede kantsten, inden for 12 meter fra et bustopsted og inden for 5 meter fra fodgængerfelt og hjørner. I tilfælde af ulovlig parkering, kan politiet udstede bøder på stedet eller bugsere bilen væk.
For handicapparkering gælder de europæiske regler.
Læs mere: Handicapparkering i EU-lande
Camping
Det er forbudt at campere/overnatte uden for officielle campingpladser.
Læs mere: Bliv klar til campingferien
Hastighedsgrænser
I byen er hastighedsgrænsen 50 km/t som i Danmark og ellers gælder følgende hastighedsgrænser:
Køretøj | Motorvej | Motortrafikvej | Landevej |
---|---|---|---|
Personbil og motorcykel | 130 km/t | 100 km/t | 80 km/t |
Personbil el. motorcykel med anhænger - under 3500 kg | 90 km/t | 90 km/t | 80 km/t |
Autocampere og personbiler med anhænger - over 3500 kg | 80 km/t | 80 km/t | 80 km/t |
Uheld
Bliver du involveret i en ulykke med tilskadekommende eller større materiel skade, skal det rapporteres til politiet. Alarmnummer er 112.
Se mere: Hvordan du forholder dig ved uheld i udlandet
Sikkerhedsudstyr
Det er faktisk ikke obligatorisk at medbringe en advarselstrekant. Men parkerer du et køretøj (motorcykler undtaget) på gader eller veje i mørke, og køretøjet ikke bliver tilstækkelig oplyst af gadelys eller egne lygter, skal du placere en advarselstrekant.
Se her: Regler for sikkerhedsudstyr i Europa
Seler og autostole
Du skal bruge sele på for- og bagsæde. Reglerne for børn og autostole er de samme som i Danmark.
Se regler for autostole i andre lande
Miljøzoner
I Holland er der ingen miljøzoner. En række andre lande i Europa har miljøzoner.
Vejafgifter
Der er ikke vejafgifter i Holland. Der er en række andre lande i Europa, der har vejafgifter.
Se mere: Hvilke andre lande i Europa har vejafgifter
Sikkerhedsudstyr
Læs mere om hvilket sikkerhedsudstyr, du skal medbringe i bilen, når du skal på kør selv-ferie i Europa.
Se her: Regler for sikkerhedsudstyr på kør selv-ferien i Europa
Vej- og vejrinformationer
Det kan være en god idé at orientere sig om vejr- og vejsituationen, inden du kører af sted på bilferie. FDM har samlet en række links, hvor du kan holde dig orienteret.
Se mere: Gode links til vej- og trafikinformationer
Autostol
I Holland er du dækket af de samme regler som i Danmark. Se vores samlede oversigt, så du ved, hvilke regler du skal følge i andre lande du eventuelt skal til.
Læs mere: Regler for autostole i andre lande
Dæk
Flere lande i Europa har regler om brug af vinterdæk. Vær også opmærksom på, at der også kan være andre krav til dækmønster end de danske.
Se her: Regler om vinterdæk i andre lande
Mere til din kør selv-ferie
Dokumenter til kør selv-ferien
Trailer og campingvogn til udlandet