De giver utrolig meget bil for pengene. Så kort kan vi sammenfatte vores store gruppetest af 10 plugin-hybrider i SUV-klassen. De kører som en elbil i hverdagen og som en benzinbil med hybridteknik på længere ture.
Dertil kommer, at de er fyldt med udstyr og altid har automatgear. Og så sikrer deres grønne profil dem en lav afgift, så du ofte sparer 50.000-100.000 kr. i forhold til en sammenlignelig benzinudgave.
Vores test viser dog også, at du skal huske at lade bilen op hver dag, hvis du skal have mest muligt udbytte af teknologien, der giver dig mulighed for at køre 40-50 km på el og derefter fortsætte på benzin. For bilerne kører mest komfortabelt på strøm, de er billigst at køre i på strøm, og det er her, de skåner miljø og klima mest muligt.
Overvejer du at købe plugin-hybrid?
Som FDM-medlem kan du få råd og rådgivning af vores eksperter.
De bedste plugin-hybrider i 2021
Plugin-hybrid-teknikken fås til de fleste biltyper. Men det er SUV’erne, der er tidens mest populære. De byder på mange af stationcarens praktiske egenskaber, men kombinerer dem med fordelene ved en høj bil – nem ind- og udstigning, godt overblik over trafikken og et mere smart udseende. Biltypen vil dermed passe til både familier og par.
Læs også: FDMs tema om hverdagen med plugin-hybrid
Har du mulighed for at få opsat en ladestander ved din bopæl eller at lade på arbejdspladsen, er en plugin-hybrid derfor et godt valg lige nu. Særligt hvis du ikke er helt klar til at skifte til en ren elbil. Den er en blød start på tilværelsen som ”elektrisk bilist” – og du vil hurtigt vænne dig til, hvor lette og behagelige batteribilerne er at køre.
Læs test af de enkelte SUV’er her:
***** Cupra Formentor VZ e-HYBRID – 359.990 kr. (testvinder)
***** Mercedes-Benz GLA 250 e – 434.900 kr.
***** Peugeot 3008 PHEV GT Hybrid – 374.990 kr.
***** Toyota RAV4 Plug-in Hybrid H3 Style – 479.990 kr.
***** VW Tiguan Life 1.4 TSI eHybrid – 369.995 kr.
**** Audi Q3 45 TFSI e S line Plus S tronic – 419.991 kr.
**** BMW X2 xDrive25e model M Sport – 378.211 kr.
**** Jeep Compass 4xe Limited – 345.000 kr.
**** Volvo XC40 T4 Recharge Inscription Expression – 373.070 kr.
*** DS7 Crossback E-Tense Élégance – 510.000 kr.