Har du også svært ved at finde rundt i virvaret af meninger, holdninger og opslag på sociale medier om elbilernes miljøpåvirkning, så er du ikke alene. Derfor har vi her samlet ni myter om elbiler, klima og miljø, så du er klædt bedre på til at træffe det rette valg, når du skal vælge bil.
1. Jeg hjælper klimaet ved at skifte til elbil
(FORKERT)
Det er klart bedre for klimaet at vælge en elbil frem for en brændstofdrevet, og det er godt at få flere elbiler ud på vejene. Men det gavner ikke i sig selv at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en elbil – medmindre den gamle bil samtidig skrottes, så den ikke længere „gør skade“.
Ellers vil andre købe den, og den vil køre videre – evt. i udlandet. Det sidste kan gavne det danske klimaregnskab, men CO2-udledning kender ikke landegrænser.
2. Der er ikke råstoffer nok til så mange batterier
(FORKERT)
Der er rigeligt af det meste, mener bl.a. Det Internationale Energiagentur. Kloden løber ikke lige tør, geologisk set. Der er ingen mangel på kobolt, litium, silicium, kobber, grafit eller sågar sjældne jordarter (som ikke er sjældne), selvom behovet for batterier eksploderer.
Men der kan opstå flaskehalse: Det tager lang tid at etablere nye miner, forekomsterne er skævt fordelt geografisk og politisk, nogle ressourcer kan – i hvert fald i en periode – blive dyre at producere, og udvindingen nogle steder påvirker miljø og arbejdsforhold negativt. Den teknologiske udvikling betyder dog, at der skal bruges mindre mængder af vigtige mineraler pr. kg batteri.
3. Det ødelægger miljøet at udvinde råstoffer til batterier
(DELVIS RIGTIG)
Som så mange andre varer kan råstoffer til elbilbatterier udvindes på dårlige og gode måder. Og der er en del eksempler på, at råstoffer til batterier belaster miljøet i voldsom grad.
Det gælder bl.a. kobolt- og kobberproduktion i Den Demokratiske Republik Congo og litiumudvinding fra saltsøer i Chile og Bolivia. Den sydamerikanske metode med fordampning af litium-saltlage er dog overhalet af traditionelle miner, der nu udgør over to tredjedele af verdensproduktionen.
Vestaustralien er førende (ca. 50 pct.) inden for litiumudvinding med store, åbne miner. Kina står for 15 pct. Disse traditionelle miner har sjældent særlig påvirkning af værdifuld natur. Den globale udvinding af råolie har også sine miljøproblemer, især når der sker uheld under produktion eller transport.
4. Elbiler er ikke en god måde at reducere CO2-udslip på
(DELVIS RIGTIG)
Alle sektorer i Danmark skal bidrage til CO2-reduktion. Det gælder også transportsektoren, som står for ca. 27 pct. af vores klimabelastning. Personbiler og varevogne udgør ca. halvdelen af den andel, og elbilerne er i dag den eneste mulighed for at opnå den besparelse.
Men bilerne er en forholdsvis dyr måde at reducere CO2-udledningen på. Statskassen må give afkald på store indtægter, og Eldrup-kommissionen fra 2021 nåede frem til, at afgiftslempelsen for elbiler ville koste op til 3.000-4.000 kr. pr. sparet ton CO2. CO2-kvoter handles for tiden til ca. 700 kr. pr. ton.
5. Skrotning af elbil-batterier forurener, og de havner i naturen
(FORKERT)
Først og fremmest kan batterierne genbruges i deres helhed til f.eks. stationære energilagre eller mobile „powerbanks“, så de kan få et langt liv. Batterierne er ikke giftige, og de kan forholdsvis nemt skilles ad, og værdifulde materialer som litium, nikkel, mangan, kobolt og aluminium kan genindvindes og bruges til nye batterier.
Desuden skal de ganske store mængder elektronik sorteres og skrottes på normal vis. En større genbrugsindustri er under opbygning, men denne branche og bilindustrien forventer ikke større volumener af batterier før i slutningen af dette årti. EU-lovgivning pålægger bilproducenterne at håndtere elbilbatterier miljø- og klimamæssigt korrekt.
6. Støjen fra motorveje bliver mindre med elbiler
(FORKERT)
Nej, det gør den desværre ikke. Ved højere hastigheder er det ikke motoren, der larmer mest fra en personbil. Det er dækkene. Og her kan elbiler måske gøre støjproblemet lidt værre, da elbiler er tunge og generelt kører på større/bredere dæk end biler med brændstofmotor.
7. Elbiler slider mere på vejene
(DELVIS RIGTIGT)
Batteridrevne elbiler er noget tungere end tilsvarende brændstofdrevne biler, og det slider i princippet mere på hele vejens opbygning. Vejsliddet stiger ifølge Vejdirektoratet med vægtforøgelsen i fjerde potens, så en fordobling af aksellasten øger vejsliddet med faktor 16.
Hvis en personbil med forbrændingsmotor har en aksellast på f.eks. 800 kg, mens en elbil har en aksellast på 1.100 kg, vil elbilen slide 3,6 gange så meget som den lettere bil. Det blegner dog i forhold til tunge køretøjer.
En lastbil med en aksellast på 10 ton vil slide 24.400 gange mere end den lille bil. Så selvom personbilerne bliver tungere, vil det stadig være lastbilerne, der står for langt hovedparten af vejsliddet.
8. Elbiler udleder mange partikler fra dæk og bremser
(DELVIS RIGTIG)
Alt tyder på, at der kommer flere partikler fra elbilers dæk end fra traditionelle bilers – alene af den grund, at elbilerne er tungere og kører på bredere dæk. Dæksliddet menes at være ca. 20 pct. større, hvilket formentlig kan omsættes til tilsvarende større partikelforurening.
Elbiler er også tungere og kræver derfor mere bremsekraft, men da langt den største del af opbremsningen sker med regenerering (motorbremsning), er det ikke indlysende, at der skulle være større udledning af partikler fra bremserne.
Problemet med mange partikler bliver nu undersøgt af et svensk forskningsinstitut. Elbiler har til gengæld den fordel, at der kommer nul partikler fra motoren. Udstødningen fra nye benzin- og dieselbiler er kommet særdeles langt ned i partikeludledning, men ikke ned til ingenting.
9. Elbiler er bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler
(RIGTIG)
Elbiler er helt klart bedre, særligt i vores del af verden. Præcis hvor meget afhænger af en række forudsætninger: batteristørrelse, produktionssted, og hvor grøn strømmen er. Og hvilke undersøgelser man tror mest på.
I Danmark er elbiler ved at være nede på at belaste klimaet med omkring en tredjedel af det, en tilsvarende benzinbil har på samvittigheden. Alt inklusive. Og det bliver kun bedre, i takt med at batterifremstillingen bliver mindre klimabelastende og strømmen mere grøn.
Elbilproducenten Polestar gennemfører detaljerede livscyklusanalyser af sine biler. En Polestar 4 med standardbatteri (69 kWh) udleder ifølge den nyeste 2024-undersøgelse 130 gram CO2 pr. km med europæisk strøm og ca. 115 gram med dansk strøm.
En tilsvarende benzinbil ligger på 290 gram pr. km, så elbilen giver altså en reduktion på 60 pct. i Danmark. Her og nu. Som i mange andre undersøgelser er antagelsen, at elbilen (og batteriet) holder 200.000 km, men i praksis vil livslængden formentlig være længere, og CO2-tallet dermed mindre.
Elbilen „fødes“ med stor klimagæld
Det Internationale Energiagentur har med en anden metodik regnet ud, at en mellemstor elbil udleder 60 gram pr. km i sin levetid, mens en tilsvarende benzinbil er oppe på 154 gram. Også det er ca. 60 pct. mindre for elbilen. Her er brugt britisk strøm, som er mindre grøn end dansk. Til gengæld er batteriet mindre, med en rækkevidde på blot 300 km.
Elbiler kommer til verden med en tung ballast, da batterifremstillingen er meget energikrævende – og dermed CO2-belastende. Den klimagæld skal afdrages under kørslen. Det gode for elbilen er, at det er blevet nemmere, da strømmen år for år bliver mere grøn i kraft af mere vindkraft og biomasse samt flere solceller. Og den udvikling fortsætter.
Desuden bliver batterifremstillingen mindre energikrævende. Begge dele er på kort tid gået ret hurtigt den rigtige vej. Strømmen i danske stikkontakter fremstilles nu med lige under 100 gram CO2 for en kilowatttime. For 15 år siden var det noget over 400 gram.
Det er det stadig mange steder i verden, og dermed er der en del lande, hvor elbiler på kort sigt kan være omtrent lige så skidt for klimaet som benzin- og dieselbiler. Det gælder f.eks. Kina og Polen, hvor strømproduktionen nu ligger helt oppe på 600 gram CO2 pr. kWh.
Mere miljøvenlige batterier
Batteriproduktionen har gjort bemærkelsesværdige fremskridt i forhold til at nedbringe klimaaftrykket. Klimarådet vurderede i 2018, at produktionen af elbilbatterier udleder 150 kg CO2 pr. kWh. Den udledning var i 2022 faldet til 61 kg CO2 – altså mere end en halvering, som skyldes mere effektiv produktion, og at der anvendes mere vedvarende energi.
Dermed er batteriernes bidrag til bilernes CO2-udledning faldet fra 30 til 12,2 gram i den korte periode. Det afspejler sig også i Polestars livscyklusanalyser. Mens en Polestar 2 i 2021 udledte 190 gram pr. km, er tallet i 2024 130 gram for den større Polestar 4. Begge eksempler er med EU-strøm.
Hvad tallene ikke viser, er, at danske bilkøbere i samme periode har købt noget større biler, og det reducerer formentlig den reelle fordel ved skift til elbiler en smule.
Har du brug for hjælp?
Som medlem af FDM har du adgang til bilteknisk og juridisk rådgivning også i forbindelse med køb af bil.
