Rigtigt eller forkert: Tjek 6 myter om elbiler, politik og etik

Er det fup eller fakta? Der er mange påstande og opslag på sociale medier om elbiler, klima og miljø. Derfor har vi samlet seks af de mest debaterede myter om elbiler, politik og etik.

Produktion af batterier. Orange robotter samler et bilbatteri.
Bilist

Har du også svært ved at finde rundt i virvaret af meninger, holdninger og opslag på sociale medier om elbilernes miljøpåvirkning, så er du ikke alene. Derfor har vi her samlet ni myter om elbiler, klima og miljø, så du er klædt bedre på til at træffe det rette valg, når du skal vælge bil. 

1. Elnettet kan ikke klare alle de nye elbiler
(FORKERT)

Elnettet kan klare rigtig mange elbiler, og på kortere sigt er der ingen problemer, vurderer Danmarks Tekniske Universitet. Men med en million elbiler inden for seks år skal elnettet enten forstærkes eller gøres „smart“, så belastningen fordeles. Det overordnede elnet vil frem til 2040 blive belastet mere, end det kan holde til, konstaterer Energinet, der driver det overordnede transmissionssystem, i en rapport fra begyndelsen af 2024. Det skyldes ikke specielt elbilladning, men elektrificeringen af samfundet i det hele taget med både private og centrale varmepumper, datacentre og power-to-X.

Brancheforeningen Dansk e-Mobilitet vurderer, at en million elbiler i 2030 kun vil stå for fire pct. af elforbruget. Men elnettet skal opgraderes med bl.a. nye højspændingsforbindelser. Behovet kan mindskes, hvis ladning af elbiler styres intelligent, og hvis dele af den grønne elproduktion lagres som f.eks. brint.

Heller ikke det lokale elnet er i fare, lyder det fra Green Power Denmark, der repræsenterer forsyningsselskaberne. Nettet kan godt klare masser af elbiler, og Danmark har et af verdens bedste elnet. Men i takt med at danskerne skifter benzinbilen ud med elbilen og gasfyret ud med en varmepumpe, skal elnettet transportere meget større mængder grøn strøm end i dag. Derfor er elnetselskaberne i fuld gang med at forstærke og udbygge det lokale elnet.

Frem mod 2034 skal der investeres 67 mia. kr., lyder det fra Green Power Denmark, som også peger på, at det er vigtigt, at elforbrug så vidt muligt flyttes til tidspunkter, hvor der er mindre pres på nettet – f.eks. ved at oplade elbilen om natten. Dermed skal der investeres en smule mindre. 

2. De afgiftsfrie elbiler bidrager ikke til samfundet
(RIGTIGT)

Elbiler bidrager stort set ikke med registreringsafgift eller knap nok ejerafgift til vejudbygning, sundhedsomkostninger, trængselstab eller til statskassen i almindelighed, som vi i Danmark har vænnet os til, at biler gør.

Eldrup-kommissionen konkluderede i 2021, at elbiler bør betale ca. tre fjerdedele af, hvad konventionelle biler gør, hvis de skal dække deres andel af „eksternaliteter“ som trængsel, ulykker mv., og det gør de langtfra.

Elbiler betaler dog relativt meget i moms. Derimod er elbiler en samfundsmæssig gevinst i form af grøn omstilling, men den er sværere at værdisætte.

3. Elbiler er skyld i børnearbejde og brud på menneskerettigheder
(DELVIS RIGTIGT)

Der ER problemer i verden med den måde, råstoffer til bl.a. elbilbatterier (og ladere) udvindes på. Det gælder særligt kobolt, men også kobber, som primært kommer fra Den Demokratiske Republik Congo. Børnearbejde nævnes ofte (også voksne kan have urimelige arbejdsforhold), men dette relaterer sig primært til de „uformelle“ miner, som udgør under 15 pct. af udvindingen.

Mere overset er ekspansionen af de regulære miner. Amnesty International har i en rapport fra efteråret 2023 dokumenteret betydelige problemer med kobolt-udvindingen, da disse miner breder sig ulovligt, hvilket fører til nedlæggelse af landsbyer og fordrivelse af indbyggerne.

Af den globale udvinding af kobolt går 45 pct. til elbilbatterier, og behovet er stigende. Der er dog også vækst i LFP-batterier (jernfosfat), som ikke benytter kobolt.

Amnesty International peger i en anden sammenhæng dog også på, at udvinding af råolie i nogle områder indebærer krænkelser af menneskerettigheder og miljøforurening.

4. Kina sidder tungt på produktionen af elbilbatterier
(RIGTIGT)

Mere end to ud af tre højvoltsbatterier kommer fra kinesiske firmaer – alene CATL og BYD fremstiller ca. 54 pct. Lidt af de to virksomheders produktion sker dog uden for Kina. Andre store batterivirksomheder har hjemme i Sydkorea og Japan.

Når det gælder komponenterne til litium-ion-batterierne – anoder, katoder, elektrolytter og separatorer – er Kinas dominans endnu større med mellem 85 og 94 pct., vurderer et japansk analysefirma.

Der er store planer om europæisk produktion af hele batterier og til dels også af celler, og enkelte fabrikker er i gang. Men den aftagende vækst i europæisk elbilsalg har skabt betydelig usikkerhed blandt investorer, og en del store batterifabrikker er sat på pause. Norske Freyr og svenske Northvolt er i krise.

5. Brint og e-fuels er vejen frem – elbiler er en overgangsløsning
(FORKERT)

Ingen kan spå korrekt 50 år frem, men batteridrevne elbiler vil utvivlsomt være den mest oplagte teknologi rigtig længe. Der er ingen grund til at vente på andet. Elbilen er simpel og belastes primært kun af tunge, dyre og ressourcekrævende batterier, som bliver bedre og billigere år for år. 

Brint har sine fordele som hurtig optankning, gode muligheder for lagring og integration med „brintsamfundet“, men der går tid med at få de høje omkostninger ved brændselsceller m.m. ned. En akilleshæl er den lave effektivitet, dvs. det store energispild under brintfremstilling og -opbevaring.

Spildet kan reduceres en del, og i takt med at verden får meget mere grøn strøm, vil effektivitet måske betyde mindre, og samtidig er brint en god måde at lagre den voldsomt svingende grønne elproduktion på. Alligevel vurderer kun få, at brint vil få nævneværdig betydning i almindelige personbiler. Til tung eller specialiseret transport samt særlige flåder kan brint bedre give mening. 

E-fuel (også kaldet electrofuel eller syntetisk brændstof) er endnu mere kompliceret og energikrævende samt dyrere at fremstille end brint, da e-fuel skal produceres af bl.a. brint, og effektiviteten ryger yderligere ned, når den brændes af i en ineffektiv forbrændingsmotor.

Prisen for dette flydende, grønne brændstof bliver meget høj, hvilket i bedste fald peger mod brug i motorsport, ekstreme sportsvogne eller klassiske biler. Det er uklart, om det bliver en lovlig løsning i nye biler i EU fra 2035, og under alle omstændigheder peger energieksperter på, at de begrænsede mængder gør mest gavn i fly- og søtransport.

6. Elbiler giver kineserne dominans
(DELVIS RIGTIGT)

Der er langt til dominans i Europa, men skiftet til elbiler giver Kina stor mulighed for at producere biler til Europa. Landet har længe investeret strategisk i elbiler og batterier, og resultatet ser vi bl.a. ved, at mærker som MG, Maxus, BYD, Hongqi, Chery, Zeekr, JAC og Dongfeng er kommet eller er på vej hertil.

Kinas markedsandel i Europa er vokset markant i de seneste to år, og det gør ondt på særligt tyske bilproducenter, at de mister store markedsandele i Kina. EU-Kommissionen mener, at kinesernes succes i betydeligt omfang skyldes ulovlig statsstøtte, og pålagde i 2024 en kraftig told på kinesisk fremstillede elbiler.

Tolden har (efterår 2024) fået flere kinesiske mærker til at sætte deres europæiske ekspansion på pause, og de øvrige må leve med reduceret fortjeneste for at forblive konkurrencedygtige.

Har du brug for hjælp? 

Som medlem af FDM har du adgang til bilteknisk og juridisk rådgivning også i forbindelse med køb af bil.

Bliv medlem af FDM