Rådgivning hos FDM
Vi hjælper dig med svar på dine spørgsmål om din bil - også når der er problemer.

Vi hjælper vores medlemmer med teknisk, biløkonomisk og juridisk rådgivning
Hvert år får vores rådgivning mere end 50.000 henvendelser fra medlemmer. Uanset om du kontakter os om en bilhandel, en parkeringsbøde, problemer med en reparation eller hjælp til at vælge de rette vinterdæk, får du samme gode rådgivning af FDMs eksperter. Vi hjælper dig med dine rettigheder som bilist, og vi tager udgangspunkt i dig og i din konkrete situation.
FDMs rådgivning er inkluderet i alle vores medlemspakker, og vores personlige råd og vejledning er kun for vores medlemmer. Som medlem kan du kan både ringe og skrive til os, hvis du har et spørgsmål eller et problem.
Se hvad FDM tilbyder
Udforsk vores samlinger af guides, råd og retningslinjer
Spørgsmål og svar
Teknisk Rådgivning
Få rådgivning om bilkøb, valg af den rette model, drift og vedligehold. Vi hjælper dig også med at forstå fejl og reparationer, gennemgå værkstedsregninger og vurdere, om arbejdet er nødvendigt og korrekt udført.
Biløkonomisk Rådgivning
Få rådgivning om hvordan du finansierer din bil, eller hvad et bilkøb egentlig koster på den lange bane. Hos FDM ved vi, at biløkonomi kan være både uoverskuelig og afgørende for dit budget.
Juridisk Rådgivning
Få rådgivning omkring forbrugerjuridiske problemstillinger i Danmark i relation til biler, f.eks. uenigheder ved bilkøb eller leasingaftaler, værkstedsregninger, samt rådgivning om færdselsret, parkering og forskellige kontrakttyper, herunder bl.a. slutsedler, leasingaftaler, garantivilkår, forsikringsaftaler, serviceaftaler m.m.
Som led i FDMs medlemskab ydes medlemmer juridisk rådgivning i deres egenskab af forbrugere. Det betyder, at vi ikke kan rådgive virksomheder.
FDMs juridiske rådgivning består af advokater, jurister (cand.jur. og cand.merc.(jur.) og jurastuderende, der sammen eller hver for sig rådgiver medlemmer. FDMs juridiske rådgivning er dækket af rådgivningsansvarsforsikring. FDMs juridiske rådgivningsydelse er omfattet af medlemskabet, hvorfor der ikke opkræves særskilt betaling. FDM kan ikke yde juridisk rådgivning til ikke-medlemmer – heller ikke mod betaling. Hvis et medlem f.eks. indhenter en FDM-test eller anden teknisk-sagkyndig vurdering, er dette ikke en del af den juridiske rådgivningsydelse.
Rådgivning ydes indenfor FDMs interesseområde, jf. FDMs vedtægter. Rådgivningen vedrører typisk juridiske problemstillinger i Danmark i relation til biler, f.eks. uenigheder ved bilkøb eller leasingaftaler, værkstedsregninger, samt rådgivning om færdselsret, parkering og forskellige kontrakttyper, herunder bl.a. slutsedler, leasingaftaler, garantivilkår, forsikringsaftaler, serviceaftaler m.m. Rådgivningen omfatter normalt telefonisk og/eller skriftlig råd og vejledning og kan efter omstændighederne også omfatte dialog og forhandlinger med modpart.
I helt særlige tilfælde kan FDM vælge at tilbyde at føre retssag, hvis FDM vurderer, at der er tale om en juridisk eller foreningsmæssig principiel sag, eller hvis andre væsentlige grunde taler herfor. Vores rådgivning er altid op mod erhvervsdrivende, og ikke mod private.
Det er en god idé at bruge FDMs eksperter og viden, hvis du som forbruger skal købe, privatlease eller sælge din bil.
Få tjekket slutseddel eller privatleasingaftale
Du kan få vores juridiske rådgivning til at læse din slutseddel eller privatleasingaftale igennem, inden du køber en bil, motorcykel eller campingvogn. Send slutsedlen eller privatleasingaftalen til FDM før du skriver under. Du kan også vælge at underskrive slutsedlen med forbehold for FDMs godkendelse, og herefter sende den til os.
Har du allerede skrevet under på slutsedlen uden forbehold for FDMs godkendelse, er du som udgangspunkt bundet af slutsedlen. Du skal være medlem for at få tjekket slutsedlen af FDM. Du kan også oprette et medlemskab samtidig med, at du sender slutsedlen ind.
Læs mere: FDMs tillæg til slutseddel
Problemer ved bilkøb/salg
Uanset om du skal til at indgå en bilhandel, eller allerede har indgået den, kan du bruge FDMs rådgivning.
Få rådgivning om finansiering af bilkøb
Du kan få rådgivning om bilfinansiering hos FDM. Har du for eksempel modtaget et lånetilbud, som du gerne vil drøfte med en rådgiver, kan du sende det til FDM. Herefter vil en biløkonom kontakte dig.
Vi kan kun hjælpe dig med råd og personlig vejledning, hvis du er medlem af FDM. Men du er altid velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan vi generelt hjælper vores medlemmer, og hvilke fordele du kan få ud af at være medlem af Danmarks største forbrugerorganisation. Vi henvender os primært til dig, der er privatbilist. Har du firmabil eller en erhvervsleaset bil, er det kun i begrænset omfang, vi kan hjælpe dig.
Inden du kontakter FDMs tekniske rådgivning, er det en fordel at have afklaret følgende:
- Dit budget ved køb (kontantpris frem for månedlig ydelse)
- Dit årlige kørselsbehov i kilometer
- Om bilen skal bruges til kør-selv-ferie
- Særlige behov som plads, anhængervægt, udstyr og rækkevidde
- Mulighed for opladning hjemme – og hvordan lademulighederne ser ud i dit nærområde
- Mulighed for opladning på arbejdspladsen
- Hvor vigtig er lang garanti?
Når du skal beregne elforbruget, kan du regne med, at elbiler typisk kører ca. 5 km pr. kWh. Bemærk, at fremtidigt værditab på elbiler ikke kan vurderes.
Uanset hvilken p-afgift det drejer sig om, skal du som det første klage til dem, som har udstedt den. Får du afslag på din klage, kan vores eksperter hjælpe dig med at vurdere sagen og rådgive dig om det videre forløb.
Du kan som medlem af FDM bruge vores eksperter inden for teknik og jura til at få overblik over regler for bilimport til Danmark og om registreringsafgift og om fordele/faldgruber.
Vi kan dog ikke bistå med selve importen eller hjælpe dig, hvis du får problemer i et andet land.
På fdm.dk har du adgang til en lang række test, der kan hjælpe dig med at vælge den rette bil og det bedste udstyr til din bil. I samarbejde med vores europæiske søsterklubber laver vi flere gange om året dæk-, autostole og sikkerhedstest. Derudover tester FDMs bileksperter løbende både nye og brugte biler i alle pris- og størrelsesklasser samt andet udstyr.
Læs mere: Her er alle FDMs test
Sådan har vi hjulpet vores medlemmer
Tusindvis af medlemmer henvender sig hvert år til FDM for at få hjælp. Nogle sager er enkle, mens andre er komplicerede. Her er eksempler på medlemmer, som har fået hjælp.
Flere guides og råd
Seneste artikler fra FDM

Øvrige kontaktmuligheder
Personligt møde med rådgiver
Du kan lave en aftale om et møde med en rådgiver. Mødet kan ske efter telefonisk eller skriftlig aftale med rådgivningen. Vi tager imod alle hverdage fra 9-15.
FDM medlemservice
Adresse og åbningtider
Firskovvej 32, 2800 Kgs. Lyngby
Telefon: 70 13 30 40
Åbningstider mandag-fredag: kl. 9-16






