Se fejlene i slutsedlen

FDM tjekker løbende slutsedler for vores medlemmer. Se her, hvilke top 10 fejl og mangler, vi finder, og hvad konsekvensen kan være for dig.

Husk at få tjekket din slutseddel af FDM.
Bilist

Hvert år  tjekker FDM slutsedler for fejl og mangler for vores medlemmer. I 2017 var der kun en slutseddel, som FDM ikke havde kommentarer til. Det er derfor en god ide, at få gennemlæst din slutseddel.

Top 10 fejl og mangler i slutsedler

  1. Modelår og/eller modelbetegnelse mangler eller er mangelfuld
  2. Leveringsdato mangler eller er mangelfuld
  3. Oplysninger om service mangler
  4. Pris for den købte bil og for byttebilen er ikke angivet. Det vil kunne give problemer, hvis handlen skal gå tilbage
  5. Oplysninger om eventuelle skader mangler
  6. Det er ikke oplyst, hvor mange nøgler, er følger med bilen. Det kan have betydning ved fx en forsikringssag.
  7. Pris kan reguleres op og ned inden levering - dette er ikke lovligt
  8. Oplysninger om tandrem mangler
  9. Der er taget ulovligt forbehold for reklamationsret
  10. Service og reklemationsbestemmelser mangler 

Brug FDMs tillæg til slutseddel

Når du køber brugt bil, er det en god ide at tage FDMs tillæg til slutsedlen med. Det er en ekstra slutseddel, som FDM har udarbejdet. Med den i hånden sikrer du en række vigtige oplysninger, som ikke alle forhandlere husker at få med i deres slutseddel.

I 2017 var der kun en slutseddel, som FDM ikke havde kommentarer til

I FDMs tillæg skal det fx specificeres om bilen har været skadet og ikke som i ovenstående eksempel, om der har været større skader. Størrelsen af skade tolkes forskelligt, og derfor bør alle skader på bilen oplyses - store som små. I FDMs slutseddel skal forhandleren også oplyse detaljeret og dokumentere om fx rustbeskyttelse, service, chiptuning og eventuel fabriksgaranti.

Hent FDMs tillæg til forhandlerens slutseddel her

Få tjekket din slutseddel

En slutseddel er juridisk bindende. Det betyder, at du er bundet af den aftale, du skriver under på - også de fejl og mangler der eventuelt er i slutsedlen. Hos FDM kan du få en juridisk gennemgang af din slutseddel. Hvis du tager forbehold for, at FDM skal godkende din slutseddel, kan du sende den til FDM, som gennemgår den inden for 24 timer på hverdage.

  1. Skriv slutsedlen under med FDMs forbehold. Tag FDMs tillæg til slutseddel med til forhandleren. Forbeholdet er fortrykt her.
  2. Send den underskrevne slutseddel til FDM
  3. FDM gennemgår din slutseddel inden for 24 timer på hverdage
  4. Du skal reagere over for forhandleren inden for 5 hverdage (fra underskriften)

Send din slutseddel til FDM Du skal være medlem for at få gennemgået din slutseddel. Er du ikke allerede medlem, kan du blive det samtidig med, at du sender din slutseddel ind. Brug også medlemskabet, når bilen bliver lidt ældre og en eventuel garanti eller reklamationsretten udløber for bilen. Her kan du bruge FDMs rådgivning.

Bliv medlem og indsend din slutseddel