Medlemsbetingelser for FDM Kombi – gældende fra 15.09.2019

Her kan du læse medlemsbetingelserne for FDM Kombi-medlemskab.

1. AFTALEINDGÅELSE

1.1 Ved oprettelse af FDM Kombi indgår du en løbende aftale om medlemskab med Forenede Danske Motorejere („FDM“).

1.2 FDM Kombi kan oprettes af en privatperson (forbruger) på en privatbil til og med 3.500 kg i totalvægt.

1.3 En række af FDM Kombis fordele og services dækker hele husstanden samt husstandens privatbiler til og med 3.500 kg i totalvægt, der er registreret i FDM Kombi, og hvor et medlem af husstanden er registreret som „indehaver af registreringsattesten“ eller registreret som bruger af bilen (fx leasing). Ved husstand forstås ægtefælle/samlever samt hjemmeboende børn under 20 år.

Andre fordele og services kan alene anvendes på den privatbil til og med 3.500 kg i totalvægt, som du har registreret hos FDM i forbindelse med din oprettelse af FDM Kombi. Du kan se i pkt. 5, hvilke fordele og services det drejer sig om. For disse fordele og services er det dog muligt at få tilkoblet flere biler til medlemskabet mod en merpris. Kontakt FDM på 70 13 30 40 for at høre nærmere om muligheden herfor.

2. BETALING OG IKRAFTTRÆDELSE

2.1 Du skal betale for dit medlemskab én gang om året. Hvis du melder dig ind til en rabatpris som led i en kampagne, gælder rabatprisen alene i den periode, der er oplyst i kampagnen. Herefter fortsætter medlemskabet til den almindelige pris for FDM Kombi, som du finder på https://fdm.dk/priser.

2.2 Ved betaling i forbindelse med oprettelsen af dit medlemskab har du mulighed for at benytte følgende betalingskort: VISA, VISA/Dankort, MasterCard, Maestro, Diners Club, JCB, giroindbetalingskort, MobilePay, betalingsservice og betalingsservice med udskudt betaling. Der opkræves ingen gebyrer ved betaling med ovennævnte betalingskort.

2.3 Ved betaling via girokort kan der blive pålagt et opkrævningsgebyr. Det aktuelle opkrævningsgebyr kan til enhver tid ses på https://fdm.dk/priser.

2.4 Dit medlemskab træder i kraft, når betalingen er gennemført.

3. AFTALENS VARIGHED OG OPSIGELSE

3.1 FDM Kombi er en løbende aftale om medlemskab, der fortsætter, indtil den opsiges af dig.

3.2 Du kan til enhver tid opsige FDM Kombi med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder, fra du oprettede medlemskabet. Dvs. at du er bundet i 6 til 7 måneder, efter du oprettede FDM Kombi afhængig af, hvornår du opsiger medlemskabet.

3.3 Du skal betale for dit medlemskab én gang om året. Hvis dit medlemskab ophører i løbet af et igangværende år, modtager du en forholdsmæssig tilbagebetaling. FDM har ret til at reducere tilbagebetalingen med værdien af de fordele og services, som du evt. har gjort brug af, indtil medlemskabet ophørte. FDM gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede til betalingen, medmindre anden udtrykkelig aftale foreligger.

3.4 Opsigelse af dit medlemskab eller ændring til et af vores øvrige medlemskaber kan ske ved kontakt til FDMs kundeservice på https://fdm.dk/kundeservice, fdm@fdm.dk eller tlf. 70 13 30 40.

3.5 Du kan først på ny oprette et medlemskab hos FDM, når der er gået 6 måneder fra det tidspunkt, hvor dit medlemskab er ophørt. Dette gælder dog ikke, hvis ophøret af dit medlemskab skyldes, at du udskifter dit FDM Kombi med et af FDMs øvrige medlemskaber, eller at du i en periode ikke er registreret som indehaver af registreringsattesten for en bil eller registreret som bruger af en bil (fx leasing).

4. FORTRYDELSESRET

4.1 Fortrydelsesfristen

Hvis du har oprettet FDM Kombi via hjemmeside, app, telefonsamtale eller anden form for fjernsalg, kan du uden begrundelse fortryde dit medlemskab inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen beregnes fra det tidspunkt, du modtog en bekræftelse af oprettelsen.Når du betaler for dit medlemskab, giver du samtidig samtykke til, at dit medlemskab træder i kraft, når betalingen er gennemført. Det betyder, at du i tilfælde af, at du benytter din fortrydelsesret, skal betale for de fordele og services, som du evt. har gjort brug af, indtil du benyttede din fortrydelsesret.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

4.2 Fremgangsmåde

 Ønsker du at benytte dig af din fortrydelsesret, skal du inden udløbet af fortrydelsesfristen meddele det til FDMs kundeservice. Det kan du gøre ved at sende os et brev eller en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder, til FDM, Firskovvej 32, 2880 Kongens Lyngby, 70 13 30 40 eller på fdm@fdm.dk.

Du kan også bruge den standard­fortrydelsesformular, vi har på vores hjemmeside https://fdm.dk/produkter/fdm-medlemskab/forbruger kobsinformation-fdm-medlem­skab. Hvis du gør det, kvitterer vi straks pr. mail for modtagelse af din fortrydelse.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

4.3 Vores tilbagebetaling

Hvis du benytter din fortrydelsesret, vil vi tilbagebetale det beløb, som du har betalt for dit medlemskab.

Du skal dog betale for de fordele og services, som du evt. har gjort brug af, indtil du benyttede din fortrydelsesret.

Det betyder, at vi vil trække et beløb fra det beløb, som du vil få tilbagebetalt. Det beløb, som vi trækker fra, svarer til den samlede værdi af de fordele og services, som du har gjort brug af. Hvis værdien overstiger prisen for medlemskabet, skal du betale differencen til FDM.

 Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Du pålægges ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Eksempel 1

Du har oprettet FDM Kombi den 1. juni og gennemført betalingen for 1 års medlemskab. Den 5. juni benyttede du en af fordelene i dit medlemskab, der har en værdi på 400 kr. Den 10. juni giver du os besked om, at du ønsker at fortryde dit medlemskab.

Du betalte 1.164 kr. for dit medlemskab ifm. oprettelsen. Vi trækker værdien af fordelen fra det beløb, som du vil få tilbagebetalt. Du får derfor tilbagebetalt 764 kr.

Eksempel 2

Du har oprettet FDM Kombi den 1. juni og gennemført betalingen for 1 års medlemskab. Den 3. juni benyttede du en af fordelene i dit medlemskab, der har en værdi på 400 kr. Den 6. juni benyttede du endnu en af fordelene i dit medlemskab, der har en værdi på 800 kr. Den 10. juni giver du os besked om, at du ønsker at fortryde dit medlemskab.

Du betalte 1.164 kr. for dit medlemskab ifm. oprettelsen. De fordele, som du har gjort brug af i dit medlemskab har en samlet værdi på 1.200 kr. Du vil derfor blive opkrævet 36 kr. af FDM.

4.4 Oprettelse af nyt medlemskab

Du kan først på ny oprette et medlemskab hos FDM, når der er gået 6 måneder fra du benyttede din fortrydelsesret.

5. FORDELE OG SERVICES

5.1 FDM Kombi indeholder disse fordele og services:

5.1.1 Medlemsmagasin, rådgivning, samarbejdsaftaler, rabatter mv., herunder:

  • Medlemsmagasinet Motor, adgang til rådgivning i bilrelaterede spørgsmål hos FDMs jurister og teknikere.
  • Mulighed for at indgå aftaler med FDMs samarbejdspartnere om forsikring, billån eller andre ydelser, hvis du opfylder samarbejdspartnerens aftalebetingelser.
  • Adgang til en lang række rabatter og fordele hos FDMs samarbejdspartnere i Danmark og udlandet i relation til bil, fritid og rejser, samt ifm. test, syn, kurser m.v. på FDMs testcentre og køretekniske anlæg.
  • Særlige nyhedsbreve for medlemmer om biler, ferie, FDMs webshop m.v.

5.1.2 Stenslagsreparation

Du kan få udført reparation af stenslag i forruden på din bil uden beregning hos FDMs samarbejdspartnere, som du finder på https://fdm.dk/medlemskab/stenslagsreparation. Du skal følge den fremgangsmåde, som er beskrevet på https://fdm.dk/medlemskab/stenslagsreparation, når du bestiller tid og får foretaget stenslagsreparation. Bestilles stenslagsreparationen på anden vis, vil den ikke være dækket af FDM Kombi.

Såfremt det ikke er muligt at reparere stenslaget, og du derfor skal have skiftet forruden, skal du selv betale for dette. Som medlem af FDM får du rabat hos vores fordelspartner.

Stenslagsreparation gælder for stenslag i forruden på alle husstandens privatbiler til og med 3.500 kg i totalvægt, der er registeret i FDM Kombi, og hvor en af de privatpersoner i husstanden, der er dækket af FDM Kombi, også er registreret som ”indehaver af registreringsattesten” eller registreret som bruger af bilen (fx leasing). Registrering af biler i FDM Kombi skal foregå på https://fdm.dk/sporg-os/faq/medlemskab/tilknyt-bil. FDM har ret til at bede om en kopi af din registreringsattest.

Tidspunkterne for indlevering og udlevering af din bil aftales mellem dig og FDMs samarbejdspartner, hvor du har bestilt din stenslagsreparation. Det er ikke muligt at få foretaget stenslagsreparation på andre lokaliteter.

5.1.3  Reparationskontrol

Hvis du har fået udført reparations- og/eller servicearbejde på din bil hos en FDM fordelspartner, kan du få foretaget en uvildig vurdering/kontrol af det udførte arbejde hos FDM Test og Bilsyn uden beregning. Du kan finde en oversigt over FDMs fordelspartnere på https://fdm.dk/rabatter/til-bilen.

Reparationskontrol skal bestilles senest en måned efter, at du har fået udført reparations- og/eller servicearbejde. Det er en forudsætning for, at du kan få foretaget reparationskontrol, at du har registreret dit medlemskort hos den FDM fordelspartner, der har udført reparations- og/eller servicearbejde på din bil i forbindelse med, at du betalte for det udførte arbejde.

Reparationskontrol kan anvendes på alle husstandens privatbiler til og med 3.500 kg i totalvægt, der er registeret i FDM Kombi, og hvor en af de privatpersoner i husstanden, der er dækket af FDM Kombi, også er registreret som „indehaver af registreringsattesten“ eller registreret som bruger af bilen (fx leasing). Registrering af biler i FDM Kombi skal foregå på https://fdm.dk/sporg-os/faq/medlemskab/tilknyt-bil. FDM har ret til at bede om en kopi af din registreringsattest.

Reparationskontrollen er en visuel kontrol af udført reparations- og/eller servicearbejde. Grundlaget for kontrollen er den værkstedsfaktura, som du har modtaget fra den FDM fordelspartner, der har udført arbejdet, hvor det udførte arbejde skal fremgå tillige med en oversigt over forbrugte reservedele.

Da kontrollen er en visuel kontrol, tages der forbehold for manglende konstatering af fagmæssighed af det udførte arbejde, som alene kan konstateres ved adskillelse.

På baggrund af reparationskontrollen udarbejder FDM Test og Bilsyn en kontrolrapport med eventuelle bemærkninger til det udførte arbejde.

Tidspunktet for indlevering af din bil samt tidspunktet for FDM Test og Bilsyns tilbagelevering af din bil vil fremgå af din ordrebekræftelse.

Leverings- og afhentningsstedet er det konkrete FDM Test og Bilsyn center, hvor du har bestilt din reparationskontrol.

Såfremt der i reparationskontrollen anføres bemærkninger til det udførte arbejde, skal du reklamere til den pågældende FDM fordelspartner, som har udført arbejdet. FDM fordelspartneren skal herefter afhjælpe det konstaterede inden for rimelig tid.

Såfremt FDM fordelspartneren ikke er i stand til at udbedre det konstaterede inden for rimelig tid, kan FDM hjælpe dig med at finde en anden fordelspartner.

I tilfælde hvor en FDM fordelspartner ikke kan imødekomme reparationskontrollen, dækker FDM omkostninger forbundet med udbedring af det konstaterede. Udbedringen vil ske inden for rimelig tid og på et af FDM anvist værksted.

Læs mere og bestil: https://fdm.dk/medlemskab/faa-reparationskontrol

5.1.4  Batteri- og lygtekontrol

Du kan få din bils lygter og batteri kontrolleret hos FDM Test og Bilsyn uden beregning.

Det får du tjekket: Kontrol af lygteindstilling, kontrol af lygtefunktion, kontrol af batteriets fysiske tilstand, kontrol af batteriets ladetilstand.
Kontrol af batteriet forudsætter, at batteriet kan kontrolleres, uden at der skal foretages adskillelse/afmontering af dele. Batterikontrol gælder udelukkende lavvolt batterier.

Batteri- og lygtekontrol kan anvendes på alle privatbiler til og med 3.500 kg i totalvægt, der er registeret i FDM Kombi, og hvor en af de privatpersoner i husstanden, der er dækket af FDM Kombi, også er registreret som ”indehaver af registreringsattesten” eller registreret som bruger af bilen (fx leasing). Registrering af biler i FDM Kombi skal foregå på https://fdm.dk/sporg-os/faq/medlemskab/tilknyt-bil. FDM har ret til at bede om en kopi af din registreringsattest.

Læs mere og bestil: https://fdm.dk/medlemskab/lygte-batterikontrol

5.1.5  Bremse- og dækkontrol

Du kan få kontrolleret din bils bremser og dæk hos FDM Test og Bilsyn uden beregning.

Det får du tjekket: Kontrol af din bils bremseevne i en bremseprøvestand, visuel kontrol af din bils bremser, visuel kontrol af din bils dæk for slid og lovlighed.

Bremse- og dækkontrol kan anvendes på alle privatbiler til og med 3.500 kg i totalvægt, der er registeret i FDM Kombi, og hvor en af de privatpersoner i husstanden, der er dækket af FDM Kombi, også er registreret som „indehaver af registreringsattesten“ eller registreret som bruger af bilen (fx leasing). Registrering af biler i FDM Kombi skal foregå på https://fdm.dk/sporg-os/faq/medlemskab/tilknyt-bil. FDM har ret til at bede om en kopi af din registreringsattest.

Læs mere og bestil: https://fdm.dk/medlemskab/bremse-daek-kontrol

5.1.6  Rustkontrol

Du kan få kontrolleret, om din bil har brug for rustbeskyttelse hos FDM Test og Bilsyn uden beregning.

Det får du tjekket: Rustkontrollen gennemgår visuelt bilens undervogn og hjulophæng for behov for rustbeskyttelse samt for umiddelbart synlige tæringer.

Rustkontrol kan anvendes på alle privatbiler til og med 3.500 kg i totalvægt, der er registeret i FDM Kombi, og hvor en af de privatpersoner i husstanden, der er dækket af FDM Kombi, også er registreret som „indehaver af registreringsattesten“ eller registreret som bruger af bilen (fx leasing). Registrering af biler i FDM Kombi skal foregå på https://fdm.dk/sporg-os/faq/medlemskab/tilknyt-bil. FDM har ret til at bede om en kopi af din registreringsattest.

Læs mere og bestil: https://fdm.dk/medlemskab/book-rustkontrol

5.1.7 Fri lapning

Hvis din bil punkterer, kan du få punkteringen lappet uden beregning hos et FDM fordelsværksted, som du finder på fdm.dk/medlemskab/fri-lapning-af-daek. Hvis punkteringens karakter indebærer, at lapning ikke kan udføres på forsvarlig måde i overensstemmelse med de branchebestemte retningslinjer, og dækket derfor skal skiftes, skal du selv betale for dette arbejde.

Fri lapning kan kun anvendes på den privatbil til og med 3.500 kg i totalvægt, som du har registeret i forbindelse med din oprettelse af FDM Kombi.

Læs mere og bestil: https://fdm.dk/medlemskab/lapning-af-daek

5.1.8 Fri påfyldning af sprinklervæske

Hvis din bil løber tør for sprinklervæske, kan du få påfyldt sprinklervæske uden beregning hos et FDM fordelsværksted,som du finder på https://fdm.dk/medlemskab/fa-pafyldt-sprinklervaeske-pa-dit-fdm-fordelsvaerksted

Fri påfyldning af sprinklervæske kan anvendes på alle privatbiler til og med 3.500 kg i totalvægt, der er registeret i FDM Kombi, og hvor en af de privatpersoner i husstanden, der er dækket af FDM Kombi, også er registreret som „indehaver af registreringsattesten“ eller registreret som bruger af bilen (fx leasing). Registrering af biler i FDM Kombi skal foregå på https//:fdm.dk/sporg-os/faq/medlemskab/tilknyt-bil. FDM har ret til at bede om en kopi af din registreringsattest.

Læs mere og bestil: https://fdm.dk/medlemskab/sprinklervaeske

5.1.9  Førstehjælpstaske 

Du kan få udleveret en førstehjælpstaske uden beregning. Når du opretter FDM Kombi, modtager du automatisk en e-mail med information om, hvordan du bestiller førstehjælpstasken. Indholdet i førstehjælpstasken er opdelt efter følgende kategorier:

  • Små sår
  • Mellemstore sår
  • Blødninger

Du kan løbende få genopfyldning af indholdet i kategorierne „små sår“ og „mellemstore sår“ ved at kontakte FDMs kundeservice på https://fdm.dk/kundeservice, fdm@fdm.dk eller tlf. 70 13 30 40 og oplyse, hvilken kategori du mangler. Øvrigt indhold genopfyldes ikke.

Hvis førstehjælpstasken beskadiges eller bortkommer, uanset årsag, kan du bestille en ny førstehjælpstaske online på https://fdm.dk til den gældende pris for førstehjælpstasken og forsendelse.

Førstehjælpstasken tilhører FDM og skal tilbageleveres, hvis dit medlemskab ophører, uanset årsag. Du skal selv betale for returforsendelsen. Førstehjælpstasken skal sendes til FDM, Firskovvej 32, 2800 Kongens Lyngby, mærket „Førstehjælpstaske retur“, og der skal oplyses medlemsnummer, kundenavn og adresse.

Såfremt førstehjælpstasken ikke er modtaget af FDM senest to måneder efter medlemskabets ophør, er FDM berettiget til at fakturere dig for førstehjælpstasken til den pris, den kan købes til på https://fdm.dk.

5.1.10 Vejhjælp

FDM Kombi omfatter vejhjælp på den privatbil, som du har registreret i forbindelse med din oprettelse af medlemskabet. Det er en betingelse, at bilens totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, og at bilen er indregistreret i Danmark.

Du kan omregistrere vejhjælpsdækningen til en anden bil i husstanden én gang om året. Vælger du at omregistrere vejhjælpsdækningen til en anden bil i husstanden, kan du således tidligst omregistrere vejhjælpsdækningen efter 12 måneder. Efter omregistreringen kan du først gøre brug af vejhjælpen efter 14 dage.

Du kan først gøre brug af vejhjælpen 72 timer efter, at dit medlemskab er trådt i kraft.

Ved salg, skrotning, tyveri, totalskade eller lignende kan du omregistrere vejhjælpsdækningen til en anden privatbil, som du er ejer af, ved at kontakte FDMs kundeservice på https://fdm.dk/kundeservice, fdm@fdm.dk eller tlf. 70 13 30 40.

Vejhjælpen dækker ikke:

  • Hvis bilen anvendes til erhvervsmæssig godstransport.
  • Udlejningsbiler, herunder biler, der benyttes til privat udlejning.
  • Assistancebehov, som var kendt på tegningstidspunktet.
  • Transport til skrotning.
  • Behov som følge af deltagelse i rally.
  • Behov, som skyldes manglende eller mangelfuld vedligeholdelse af bilen.
  • Transport af husdyr i bugseringskøretøj.

Udførte assistancer, som ikke er omfattet af FDM Kombi, faktureres efter gældende kontantprisliste, som findes på https://fdm.dk/vi-tilbyder/vejhjaelp/kontantkunder.

FDM kan alene gøres ansvarlig for skader eller tab, som direkte kan henføres til FDMs pligt til at yde vejhjælp i henhold til denne aftale. FDM er således ikke erstatningsansvarlig for eventuelt afledte skader såsom drifts- og avancetab, tabt arbejdsfortjeneste, mistede feriedage, leje af andet køretøj eller tilsvarende. FDM er ikke ansvarlig for forsinket eller manglende assistance i tilfælde af force majeure, hvilket bl.a. omfatter strejke, lockout, ekstra­ordinære vejr- eller vejforhold, manglende brændstofforsyning, offentlige restriktioner og krig.

Hvis udgiften til assistance kan pålægges tredjemand som følge af regresret, er FDM berettiget hertil, så længe udøvelsen af regresretten sker uden udgift og unødig ulempe for dig.

5.1.10.1 Hjælpen i Danmark

5.1.10.1.1

Geografisk dækningsområde

FDM Kombi dækker i Danmark, på transitrute E65 mellem Malmø og Ystad samt indtil 25 km syd for den dansk-tyske grænse. Grønland og Færøerne dækkes af vilkårene for Europa. Se dækningen i Europa i pkt. 5.1.10.2.

 5.1.10.1.2

Dækning ved driftsstop eller uheld/skader

FDM Kombi dækker ved driftsstop eller uheld/skader, hvis bilen ikke er i trafikmæssigt forsvarlig stand til at fortsætte kørslen. Der ydes én assistance pr. drifts-stop.

Skaden forsøges udbedret på stedet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, transporteres bilen til et af dig valgt værksted eller andet bestemmelsessted i Danmark. Redderen vurderer i samråd med dig, om skaden skal søges udbedret på stedet. Brændstof og udleverede reservedele betales kontant ved assistancen.

FDM Kombi omfatter starthjælp, fritrækning, bjærgning, hjulskift, brændstofudbringning og døroplukning. Endelig dækkes bugseringsbehov som følge af fejltankning og tanktømning på stedet, såfremt det er muligt.

Eventuelle udgifter til bro eller færge betales af FDM.

Ved assistance forbeholder FDM sig ret til at forlange aflæsning af medbragt gods. FDM kan hjælpe med at finde en løsning. Du har ansvaret for det aflæssede gods og videretransporten heraf. Omkostninger forbundet hermed er ikke omfattet af FDM Kombi.

5.1.10.1.3

Transport mellem værksteder

I tilfælde af at din bil transporteres til værksted, og værkstedet af tids- eller kvalifikationsmæssige årsager ikke kan reparere bilen, dækker vi endnu en transport. Transporten skal være bestilt inden for 7 døgn efter første transport. Ligeledes ydes der en transport til ønsket værksted, hvis bilen i forbindelse med færdselsuheld er bugseret til værksted eller bopæl. Der ydes ligeledes bugsering til værksted, hvis din bil får køreforbud i forbindelse med syn. Biler bugseres udelukkende i forbindelse med nedbrud, og må ikke være skilt ad.

FDM kan forlange dokumentation fra værkstedet for, at det pågældende værksted ikke kan reparere bilen.

5.1.10.1.4

Tyveri og hærværk

FDM Kombi dækker bugsering ved politianmeldt tyveri eller hærværk, hvis bilen ikke er i trafikmæssig forsvarlig stand til at fortsætte kørslen. Vi dækker også videretransport af dig og dine passagerer til samme bestemmelsessted i forbindelse med tyveri og hærværk, se punkt 5.1.10.1.5.

5.1.10.1.5

Videretransport af fører og passagerer

I tilfælde af at problemet ikke kan løses på stedet, og din bil bugseres til værksted/bopæl, omfatter FDM Kombi videre-
transport af dig og dine passagerer til fælles bestemmelsessted i Danmark eller udleveringssted for lejebil. Hvis det er muligt, sker transporten med bugseringsbilen – ellers med offentlig transport eller taxa efter FDMs vurdering afhængigt af tidspunkt, geografi og situation. Dokumentation for udlæg sendes til FDM.

5.1.10.1.6

Hotel

FDM kan tilbyde dig og dine passagerer indkvartering på et mellemklassehotel med morgenmad én nat, hvis bilen er bragt til et lokalt værksted for reparation, eller det efter FDMs vurdering er hensigtsmæssigt med en overnatning inden videretransport.

5.1.10.1.7

Lejebil

Du kan få tilbudt en lejebil i forbindelse med driftsstop eller uheld/skade, hvor din bil ikke er i trafikmæssigt forsvarlig stand. Du skal alene betale en reduceret pris for de første 72 timers billeje, hvorefter der betales fuld pris indtil 7 døgn. Ønsker du at leje bil i mere end 72 timer, skal du aftale det med FDM vejhjælp. Lejer du bilen i mere end 7 døgn, afregner du lejen med FDMs samarbejdspartner efter dennes prisliste, når du afleverer bilen. FDM har kun pligt til at tilbyde dig en lejebil, hvis FDMs samarbejdspartner aktuelt har biler til disposition, og vejhjælpsassistancen er blevet håndteret af FDM vejhjælp. Lejebilen rekvireres via FDM vejhjælpsalarmcentral, når det konstateres, at det ikke er muligt at udbedre skaden på stedet. Gældende pris for leje, gebyr m.m. i de tre første døgn og for de efterfølgende døgn fremgår af https://fdm.dk/vi-tilbyder/vejhjaelp/lejebil.

Du afholder selv alle udgifter til depositum, brændstof, gebyr for aflevering andre steder end udleveringsstedet, opgradering til større kategori af bil og evt. bro- og færgeudgifter.

Lejebilen er kategori A med 100 fri kilometer pr. dag. Der kan være en selvrisiko forbundet med forsikringen.

Du kan kun køre med lejebilen i Danmark og er ansvarlig for rettidig tilbagelevering af bilen på det af FDM anviste sted.

Leje af bil forudsætter fremvisning af gyldigt kørekort.              

Herudover henvises til den lejeaftale, som udleveres og underskrives ved udlevering af lejebilen. Ved leje i mere end 72 timer er du ansvarlig for at træffe aftale med FDM herom. Afleverer du ikke bilen inden 7 døgn, afregner du selv lejen med FDMs samarbejdspartner efter dennes prisliste.

5.1.10.1.8

Sygdom og tilskadekomst

Ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst hos dig som fører, som gør, at du eller en af dine passagerer ikke kan køre bilen videre, omfatter FDM Kombi hjemkørsel af bilen. Hjælp ydes ikke ved kroniske lidelser.

FDM kan forlange lægelig dokumentation for sygdom/tilskadekomst. FDM Kombi omfatter også videretransport af dig og dine passagerer til fælles bestemmelsessted.

5.1.10.2

Hjælpen i Europa

5.1.10.2.1

Geografisk dækningsområde

FDM Kombi dækker i europæiske lande, herunder Grønland og Færøerne, i Rusland indtil Uralbjergene samt i Israel, Marokko, Tunesien, Tyrkiet og Iran. Se nærmere på https://fdm.dk/vi-tilbyder/vejhjaelp/daekning for de lande, som er dækket.

5.1.10.2.2

Dækning ved driftsstop eller uheld/skader

FDM Kombi dækker ved driftsstop eller uheld/skader, hvis bilen ikke er i trafikmæssigt forsvarlig stand til at fortsætte kørslen. Der ydes én assistance pr. driftsstop.

Skaden forsøges udbedret på stedet, og hvis det ikke kan lade sig gøre, transporteres bilen til nærmeste værksted. Redderen vurderer i samråd med dig, om skaden skal søges udbedret på stedet. Brændstof og udleverede reservedele betales kontant ved assistancen.

Der dækkes også bugsering til nærmeste værksted ved politianmeldt tyveri eller hærværk, som gør, at bilen ikke kan køres trafiksikkert videre. Ved akut opstået sygdom, hvor hverken fører eller passagerer kan køre bilen, bugseres bilen til nærmeste hospital/læge.

FDM Kombi omfatter herudover start-hjælp, fritrækning, bjærgning, hjulskift, brændstofudbringning og døroplukning. Endelig dækkes bugseringsbehov som følge af fejltankning. Eventuelle udgifter i forbindelse med assistancen i form af tunnel-, bro-, færge- eller andre afgifter refunderes af FDM. Du skal blot sende bilagene til FDM efter hjemkomsten.

Du og dine passagerer følger som udgangspunkt bilen. Alternativt sker transporten til værkstedet eller hospitalet/lægen med offentlige transportmidler eller taxa efter FDMs vurdering.

Ved assistance forbeholder FDM sig ret til at forlange aflæsning af medbragt gods. FDM kan hjælpe med at finde en løsning. Du har ansvaret for det aflæssede gods og videretransporten heraf. Omkostninger forbundet hermed er ikke omfattet af FDM Kombi.

5.1.10.2.3

Kørsel i udlandet i kaskodækket køretøj

Er bilen kaskoforsikret, ydes assistance efter forsikringsreglerne, og du skal ringe til Rødt Kort eller Trygs udlandsvejhjælp, hvis du har kaskoforsikring hos Tryg eller en Tryg samarbejdspartner f.eks. FDM Forsikring. Hvis bilen er dækket af mobilitetsgarantien, ydes der assistance efter disse regler. 

5.1.11

Bonus

Som medlem af FDM Kombi kan du få økonomiske fordele hos en række af FDMs samarbejdspartnere. I langt de fleste tilfælde er der tale om rabataftaler, hvor rabatten bliver fratrukket med det samme, men i enkelte tilfælde kan der være tale om en bonusordning, hvor besparelsen bliver indsat på din bonuskonto hos FDM.

Når du bliver opkrævet den årlige betaling for FDM Kombi, bliver eventuelt opsparet bonus trukket fra opkrævningen. Hvis du har opsparet bonus, der overstiger din årlige betaling for FDM Kombi, vil den overskydende bonus som udgangspunkt blive fratrukket i opkrævningen for det næstkommende år. Hvis den overskydende bonus overstiger 50 kr., kan du i stedet vælge at få beløbet overført til din bankkonto ved at oplyse dit bankkontonummer til FDM. I så fald fratrækkes et administrationsgebyr på 50 kr.

Hvis dit medlemskab af FDM Kombi måtte ophøre, er du berettiget til at få overført et eventuelt opsparet bonusbeløb til din bankkonto, forudsat at det opsparede bonusbeløb overstiger 50 kr. I forbindelse med overførslen fratrækkes et administrationsgebyr på 50 kr. Du bedes oplyse dit bankkontonummer til FDM med henblik på en sådan overførsel.

5.2 Når du opretter FDM Kombi, modtager du et FDM medlemskort. Du skal fremvise medlemskortet som dokumentation for dit medlemskab, når du ønsker at benytte en fordel eller service. Hvis du har mistet dit medlemskort, skal du kontakte FDMs kundeservice på https://fdm.dk/kundeservicefdm@fdm.dk  eller tlf. 70 13 30 40.

6. RET TIL AT FORETAGE ÆNDRINGER

6.1 FDM har ret til at ændre eller udskifte en fordel eller service, der indgår i FDM Kombi, hvis FDM vurderer, at fordelen/servicen:

  • Ikke længere er relevant i lyset af udviklingen inden for bilmarkedet, fordi fordelen/servicen kun bliver benyttet af et mindretal af FDMs medlemmer, eller der er nye eller andre ydelser på bilmarkedet, som FDM vurderer har en større efterspørgsel.
  • Er forbundet med for høje omkostninger, fordi omkostninger til FDMs leverandør eller samarbejdspartner i forbindelse med levering af en fordel eller service er forøget og/eller har en uforholdsmæssig størrelse ift. FDMs samlede omkostninger til fordele og services eller den medlemsbetaling, som FDM modtager under FDM Kombi.
  • Ikke opfylder FDMs kvalitets- og compliancekrav eller pga. samarbejdsophør eller udskiftning af en leverandør eller samarbejdspartner ikke kan udbydes i samme form eller indhold.
  • Ikke er i overensstemmelse med lovgivning, påbud eller praksis fra domstole, administrative myndigheder eller klagenævn.

6.1.1 Hvis FDM vurderer, at ændringen eller udskiftningen af en fordel eller service indebærer en væsentlig forringelse af indholdet af FDM Kombi i sin helhed, vil FDM foretage en nedjustering af prisen.

6.2 FDM har ret til at ændre prisen og/eller forretningsbetingelserne for FDM Kombi, hvis formålet er at imødekomme:

  • At hele eller dele af indholdet af FDM Kombi er forbundet med for høje eksterne omkostninger, fordi omkostninger til en eller flere af FDMs leverandører eller samarbejdspartnere er forøget pga. pris- eller afgiftsstigninger, eller har en uforholdsmæssig størrelse ift. den medlemsbetaling, som FDM modtager under FDM Kombi.
  • At hele eller dele af indholdet af FDM Kombi er forbundet med for høje interne omkostninger pga. omkostningsstigninger til FDMs administration eller organisation, eller fordi FDMs interne omkostninger i forbindelse med levering af fordele eller services under FDM Kombi har en uforholdsmæssig størrelse ift. den medlemsbetaling, som FDM modtager under FDM Kombi.
  • Inflationen regnet fra 1. januar 2019 (index 100), ændringer eller udskiftning af en fordel eller service i henhold til pkt. 6.1.
  • Lovgivning, påbud eller praksis fra domstole, administrative myndigheder eller klagenævn.

6.3 Ændringer iht. pkt. 6.1 og 6.2 vil altid blive varslet i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hvis FDM har pligt til at sende varslingen direkte til dig, kan det ske via e-mail, e-Boks, almindelig post, betalingsoversigt, indlæg i magasinet Motor eller anden form for direkte kommunikation. Hvis du ikke ønsker at acceptere ændringerne, kan du opsige dit medlemskab. Du kan læse mere om opsigelse i pkt. 3.

7. DINE KONTAKTOPLYSNINGER

7.1 I forbindelse med at du opretter FDM Kombi, skal du oplyse navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og din bils nummerplade. Det er vigtigt, at oplysningerne er korrekte, bl.a. fordi FDM bruger oplysningerne til at sende magasinet Motor, nyhedsbreve m.v. og kan bruge oplysningerne til at varsle evt. vilkårsændringer.

7.2 Ændringer i dine kontaktoplysninger, herunder e-mailadresse og fysisk adresse, skal oplyses FDM hurtigst muligt efter ændringen. Det er dit ansvar, hvis du ikke modtager aftalte produkter og vigtige meddelelser fra FDM, fordi du ikke har ajourført dine oplysninger.

8. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

Du kan læse, hvordan FDM behandler dine personoplysninger i FDMs persondatapolitik, som du finder på https://fdm.dk/om-fdm/persondatapolitik.

9. OPHÆVELSE

FDM kan ophæve din vejhjælp uden varsel i tilfælde af misbrug og afgivelse af ukorrekte oplysninger.

10. OPLYSNING OM KLAGEMULIGHEDER

10.1 Hvis du er utilfreds med FDMs håndtering af dit medlemskab eller andet, skal du kontakte FDM på tlf. 70 13 30 40 eller via kvalitet@fdm.dk. Du har også mulighed for at klage til Forbrugerklagenævnet, hvis de nærmere betingelser herfor er opfyldt. En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

10.2 For visse ydelser har du også mulighed for at klage til Ankenævnet for Biler, Lautrupvang 2, 2750 Ballerup, hvis de nærmere betingelser herfor er opfyldt. Du kan klage til Ankenævnet for Biler via www.bilklage.dk.

10.3 EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives via ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail fdm@fdm.dk.

11. KONTAKT

FDM
Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Telefon: 70 13 30 40
E-mail: fdm@fdm.dk

Hjemmeside: https://fdm.dk
CVR-nr.: 10376718