Her er den bedste minibil i 2022

Test af de 10 mest spændende minibiler til under 200.000 kr. De populære små biler med benzinmotor og manuelt gear bliver stadig bedre og sikrere, men hvilken er bedst? Vi tester deres sikkerhed, komfort og økonomi, så du kan finde den minibil, der dækker netop dine behov.

Gruppetest af 10 minibiler i 2022
Biltest

Hver femte nye bil på danske veje er en minibil. Her kan du for et rimeligt beløb få en både sikker og velkørende bil, der har plads til de flestes hverdagsbehov. De kan ofte opgraderes med udstyr og automatgear, men som denne test viser, kan du faktisk få en god mini til 150.000-200.000 kr.

Til den pris får du ikke en elbil eller en plugin-hybrid. Men nogle af de 10 biler i denne test kører over 20 km pr. liter benzin, og det er også flot. Samtidig betyder de overskuelige vedligeholdelsesomkostninger, at bilerne, når alt er talt med, i snit koster 2,60 kr. pr. kilometer at køre i, og det er absolut i den rimelige ende.

For de penge får du i alle bilerne en moderne skærm, hvorfra du kan tilslutte mobilen og dermed have glæde af lyd og navigation. Det er let og behageligt at benytte i hverdagen og er med til at sikre, at du kan tale i mobil og betjene apps på en sikker og lovlig måde.

Find let biltest her

Søg mellem over 600 biltest i Motors testarkiv. Her er  både benzin- og dieselbiler, elbiler, plugin-hybrider.

Søg her

Hvilken minibil er bedst i 2022?

Da vi i 2020 sidst lavede en gruppetest af minibiler, var Totota Yaris med hybridmotor vinderen. Siden er der kommet flere spændende modeller til, og vinderen i år blev den helt nye Skoda Fabia. Ud over at være velkørende og rummelig præsenterer Fabia helt nyt sikkerhedsudstyr i klassen.

Vi har måttet vælge 10 modeller ud til denne test. Men der findes minibiler fra de fleste bilmærker, så nogle har vi været nødt til at udelade. Er du interesseret i en minibil, der ikke er med i gruppetesten her, har vi samlet en række gode bud nederst i denne artikel.

Læs test af de enkelte minibiler her:

***    Citroën C3 1.2 PureTech Shine (med video)
****   Ford Fiesta 1.0 Hybrid Titanium
*****  Hyundai i20 1.0 T-GDi Essential
****   Kia Rio 1.0 Upgrade
***    Opel Corsa 1.2 Edition+
****   Peugeot 208 1.2 Selection Sport (med video)
****   Renault Clio TCe 90 Equilibre
***** Skoda Fabia 1.0 TSI Ambition (med video) – TESTVINDER
****   Suzuki Swift 1.2 Exclusive
***** Toyota Yaris 1.5 Active (med video)

Se video om gruppetesten:

 

Flere spændende biler i miniklassen:

Dacia Sandero 1.0 TCe Comfort
90 hk – 145.490 kr.

Fiat Tipo 1.0 City Life
100 hk – 199.990 kr.

Honda Jazz 1.5 Hybrid Comfort
109 hk – 199.000 kr.

Mazda 2 1.5 SkyActiv Sense
90 hk – 159.000 kr.

Nissan Micra 1.0 Acenta
92 hk – 160.583 kr.

Seat Ibiza 1.0 TSI Style
110 hk – 204.990 kr.

VW Polo 1.0 TSI Life
95 hk – 219.995 kr.

 

Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.

Få FDMs nyhedsbreve